Foto: Astralis

Hvidt om HUNDEN: Han har udstået sin straf

Dust2.dk har sat Kasper Hvidt i stævne i forbindelse med udnævnelsen af HUNDEN som ny chefanalytiker i Astralis.

Torsdag blev HUNDEN præsenteret som nyeste tilføjelse til Astralis, hvor han fremover skal være chefanalytiker.

Dermed skulle der gå lige godt en måneds tid, fra ESIC ophævede HUNDENs ban og annullerede den sag, der var på ham, efter han i august 2021 fik to års ban for at have delt taktisk materiale med et andet hold.

I forbindelse med præsentationen af HUNDEN, kom Kasper Hvidt, der er sportsdirektør i organisationen, kort omkring HUNDENs historik. Vi har her på Dust2.dk sat ham i stævne for at få en opfølgende kommentar på overvejelserne omkring ansættelsen af HUNDEN.

Du siger, at I "kender selvfølgelig Nicolais historik og det han har været igennem". Hvilke overvejelser, hvis nogle, har I haft om at ansætte ham med det synderegister, han trods alt har?"

Vi har haft mange overvejelser og også samtaler med Nicolai. Han var en af de trænere, der fik karantæne i forbindelse med coach buggen.

Det er en handling, vi ikke ville have accepteret i vores egen organisation, men det er også sådan, at når en karantæne er overstået, har man taget sin straf.

Kasper Hvidt slår samtidig fast, at HUNDEN ikke er den eneste, der i sin tid blev bannet for at have udnyttet coach buggen.

Her peger han blandt andet på Astralis' nuværende førsteholdstræner casle, der ligeledes har været indblandet i sagen. Og her understreget Hvidt, at begge har udstået deres straf og er kommet videre.

Stort set alle andre involverede har fået jobs, nogle fortsatte endda i samme organisation i andre roller, og der gælder ikke særregler for Nicolai. Vi har jo faktisk også casle, der var omfattet af samme karantæne, og han har på lige fod med Nicolai udstået sin straf, fraset den del, der omhandler Majors.

Han har senere haft en sag med ESIC, som ESIC selv siden hen har annulleret. Man kan undre sig over måden det er sket og kommunikeret, men det betyder at karantænen ikke bare er ophævet, men hele sagen er trukket tilbage. Det har selvfølgelig også indgået i vores overvejelser, forklarer Kasper Hvidt.

Har HUNDEN på noget tidspunkt været i spil til cheftrænerposten hos jer?

Vi har både haft flere under overvejelse og været i dialog med flere, også Nicolai, for han er en sindssygt dygtig træner og analytiker. Jeg er rigtig glad for, det er lykkes os at lave en aftale med ham, for det er ingen hemmelighed, han er meget eftertragtet for det, han kan.

#1(Med 0 svar)
6. januar 2023 kl. 08:41
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"Han har senere haft en sag med ESIC, som ESIC selv siden hen har annulleret. Man kan undre sig over måden det er sket og kommunikeret,"

Besynderligt ift. netop dén sag med ESIC der, i samråd med Heroic (virkede det til) var helt oppe og ringe over søgsmål og hvor slem en fyr Nicolai var - og så annullerer de pludselig denne ellers-så-stensikre-sag imod ham? Har ingen tiltro tilbage til ESIC.
#2(Med 0 svar)
6. januar 2023 kl. 11:15
Ib1ng
Hander jo ikke om jura og udstået straf - det handler om moral. En mand der ville sende sit holds (anti)-strats til en potentiel ny arbejdsgiver er uden moral og villig til at gøre alt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.