POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 14T : 08M : 20S
Ifølge zonic er dupreeh langt fra færdig på Vitality-lineuppet.

zonic freder dupreeh

Den danske Vitality-coach satte overfor Dust2.dk ord på både dupreehs nuværende form og exitet til Liquid, hvor han trods alt så positive takter.

Sent fredag aften måtte Vitality se sig slået af Liquid, da de tabte kvartfinalen ved IEM Katowice.

Undervejs i kampen lykkedes det blandt andet Liquid at levere et vanvittigt comeback på Overpass, hvor de kom tilbage efter at have været bagud 12-0.

Men trods nederlaget og den naturlige ærgrelse, der er over nederlaget, så var der også positive takter, fortalte zonic, da Dust2.dk mødte ham dagen derpå.

Når man taber en kamp, hvor man virkelig føler, at de skulle være kørt over 2-0 relativt komfortabelt, så er det selvfølgelig super ærgerligt.

Men at se den udvikling, vi har gået igennem som hold, og selvfølgelig også at se den reaktion efter man taber Overpass, som vi gjorde. Men så se drengene være klar på Nuke. Det var fedt. Og der skal selvfølgelig også lyde fuld kadeau til vores sportspsykolog Lars (Lars Robl, red.).

Ultimativt er målet jo selvfølgelig Paris, men jeg synes, at vi er på rette vej. Det her var en turnering, hvor vi rigtig gerne ville gøre det godt, så rent spilmæssigt var det selvfølgelig ærgerligt.

Men jeg er også nødt til at være meget positiv over den måde, som de regerede på. De gav aldrig op, for havde det været for bare et par måneder siden, så havde vi tabt 2-0, konstaterede den danske coach.

Ikke færdig

Efter fredagens exit til Liquid var det en slagen dupreeh, der overfor Dust2.dk satte ord på ikke bare holdets men i særdeleshed også sin egen præstation. Og der var en tydelig frustration fra den 29-årige Vitality-stjerne, der har vundet stort set alt, hvad der kan vindes.

Det bragte mindelser tilbage på dengang i de tidlige dage af Astralis, da dupreeh fik en advarsel af zonic, efter at have præsteret under niveau i længere tid. Og zonic fortæller også, at der denne gang har været en alvorssnak.

Der har været et alvorssnak, men det har været med hele holdet i slutningen af sidste år. Jeg kan ikke sætte en finger på folks dedikation, for den har virkelig været der her i år.

Jeg har nogle idéer til i forhold til Peter. Det er jo også det der med en accept af, at man er lidt i sin karrieres efterår. Jeg har jo selv prøvet at være der som spiller. Det er der med, når du fylder 30 år, og du skal til at have børn.

Peter har været vant til at være en stjernespiller og har vundet fire majors. Det er der med at finde sig selv på en anden måde. Der kommer nye talenter, der kommer nye spillere, og Peter er ikke færdig endnu.

Er han færdig på Vitality?

Nej, overhovedet ikke.

Han skal simpelthen bare genfinde sig selv på en anden måde, og så skal han simpelthen have noget mere selvtillid.

Det sagde jeg også dengang, jeg startede med ham, og dengang han fik en advarsel (Tilbage i Astralis, red.). Sådan ren raw aim og first bullet accuracy, der er han stadig en af de bedste spillere, jeg nogensinde har set. Der er han simpelthen nødt til at genfinde sig selv der.

Men det er noget, vi arbejder på, og jeg synes ikke, det var så slemt, som han selv gjorde det til. Det må jeg sige. Der var selvfølgelig nogle episoder med, at jeg synes egentlig, at han spillede en okay kamp.

Den danske coach har i efterhånden syv år haft et partnerskab med dupreeh, efter zonic først kom ind som coach for ?, som senere blev til Astralis. De to fulgte også hinanden videre til Vitality i januar 2022. Og over årene er der sket en ændring, fastslår zonic.

Peter er meget selvkritisk, og det er igen det der med, at han ikke er 20 år mere. Og jeg synes også, han er blevet bedre til at arbejde med det. I gamle dage var det jo meget frustration at tage det videre med til anden bane, efter han havde haft et dårligt første map, osv.

Der synes jeg simpelthen, at han er blevet meget bedre. Peter er sin egen værste fjende i det der med at være selvkritisk. Men det er noget, der er blevet bedre. Men det er sådan Peter er.

Stand-in klar til ESL Pro League

Selvom dupreehs dage på Vitality ikke er talte, så kommer holdet sandsynligvis til at se bort fra ham på et tidspunkt inden så længe.

Vitality-stjernen har nemlig en familieforøgelse på vej, og der er termin tæt på Vitalitys færd i ESL Pro League. Men der er allerede en backup klar, fortæller zonic.

I forhold til ESL Pro League, så clasher det en smule med deres fødsel.

Og det jeg hader ved den her scene, det er det her med, at du som Counter-Strike-spiller ikke kan spille, til du er 30 år uden at tænke over, i forhold til hvis du gerne vil have et barn, at det er utroligt svært at planlægge.

Og der har jeg simpelthen sagt til ham, at det skal han fokusere på, og han skal tage den tid, han skal bruge. Det er det, der kommer først. Og så har vi en stand-in klar til ESL Pro League, hvis det skulle blive aktuelt.

Hvad med majoren i Paris senere på året, ser vi dupreeh i en Vitality-trøje der?

Ja, det gør vi.

Vitalitys næste turnering er ESL Pro League, som skydes i gang senere i februar. Vitality er havnet i gruppe C, som også tæller FaZe, NIP, OG, 00Nation, paiN, Grayhound og Rooster.

#1(Med 0 svar)
12. februar 2023 kl. 12:14
Unlucky-Luke
Godt brøl zonic og den ct side på overpass er noget af det reneste/fineste cs jeg har set i meget meget lang tid.
#2(Med 4 svar)
12. februar 2023 kl. 12:59
Groggster
Men er zonic selv fredet?
Der må være gevaldigt pres på efterhånden ift. den investering, der er blevet lavet af Vitality, og at der nu er gået mere end et år (selvfølgelig med en efterfølgende udskifning af misutaaa).
Når det er sagt, håber jeg virkelig alt det bedste for de danske drenge!
#3(Med 2 svar)
12. februar 2023 kl. 13:08
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Man kunne da godt forestille sig, at der kommer en udskiftning efter majoren, hvis ikke de når en semi/finale.

Hvem det så bliver er svært at spå. Som dansker vil jeg nok pege på apEX, der laver for mange dumme plays og stadig ikke rigtig har fået en god T-side op at køre.

Men det er jo ikke umuligt at dupreeh og zonic også står for skud, hvis det fortsætter med at være uforløst.

-apEX +en aggressiv rifler og Magisk som IGL
#4(Med 0 svar)
12. februar 2023 kl. 13:29
Madsen
enig.. magisk har før vist han sagtens kan være igl
#6(Med 0 svar)
12. februar 2023 kl. 16:07
RAF
Tænker jeg også ift dupreeh, altså at han ikke er fredet. Kan godt være at zonic siger at han blir på holdet men alene det at vi nu har samtalen om dupreeh tegner jo rimelig dårligt.
#5(Med 0 svar)
12. februar 2023 kl. 16:04
JakobHelms
Zonic har fået to år til at vinde en major, da han blev signet, så hvis de holder deres målsætninger og tidligere udtalelser, så er har Zonic året ud til at vinde en major, og ellers er han røget - så man kunne godt tænke at der kom en spillermæssig udskiftning, hvis ikke det lykkes i Paris.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.