niko skal hjælpe verdens nummer 8
niko vender tilbage til OG.
Det gør han i hvert fald for en stund, mens nexa midlertidigt træder tilbage.
Sådan skriver OG i et opslag på Twitter.
I opslaget skriver organisationen, at nikos tid med holdet varer major-cyklussen ud. Det starter med den lukkede kvalifikation, som spilles fra den 16.-19. februar.
Den midlertidige udskiftning skyldes ifølge opslaget 'personlige omstændigheder' hos nexa, som gør, at han altså holder en pause.
Holdet har ellers spillet fornuftig Counter-Strike og ligger i øjeblikket nummer otte i verden.
Vender tilbage til sit gamle hold
niko er ikke en helt ny mand i OG, da han også før har spillet for det internationale hold.
Her blev han dog bænket tilbage i maj 2022, mens hans kontrakt med organisationen udløb i januar, hvorfor han har været ledig på markedet siden.
OG stiller med følgende holdkort i den lukkede major-kvalifikation:
-
flameZ
-
degster
-
F1KU
-
NEOFRAG
-
niko
-
ruggah (coach)