NaToSaphiX: "Ambitionen er top 50"
AcilioN og NaToSaphiX prøver igen lykken med et internationalt projekt.
Det er blevet til holdet undefined, der i øjeblikket ikke har nogen organisation bag sig. Dust2.dk har taget fat i NaToSaphiX for at høre, hvad der fik danskerne til nu at offentliggøre holdet.
NaToSaphiX og AcilioN har spillet sammen på undefined siden starten af januar, men var faktisk ved at blive samlet op af en organisation i slutningen af sidste år. Det faldt til jorden på en kedelig måde, hvilket fik NaToSaphiX til at gå i gang med at optage en video, hvor han ville navngive organisationen og fortælle om forløbet.
Videoen kom dog aldrig ud.
Videoen omkring den organisation er sådan set lavet, men jeg er stadig i tvivl, om jeg åbner mig selv op for at blive sagsøgt for injurier.
Af den grund har jeg ikke offentliggjort den endnu, da jeg bestemt ikke har penge eller tid til at have en retssag kørende på nuværende tidspunkt.
Selvom det er en måned siden, at navnet undefined begyndte at dukke op i HLTV's database, så er det først nu, at holdkortet er stabilt nok, til at NaToSaphiX og AcilioN vil lægge navn til holdet.
Vi går først public nu, fordi vi nu føler, vi har fundet det perfekte hold.
Blytz forlod os til fordel for et betalt projekt, som desværre faldt sammen kort tid efter, men vores nuværende konstellation tror vi på forbliver. Ambitionen er top 50 indenfor de næste to måneder.
I jeres offentliggørelse er jedqr listet som stand-in. Hvem har I på radaren som femtemand?
Jedqr er vores fremtidsplan, men vi kan ikke offentliggøre ham som del af holdet, da han er på kontrakt med en anden organisation.
Det, regner vi med, ændrer sig snart.
undefined er:
-
NaToSaphiX
-
AcilioN
-
Bibu
-
ritchiEE
-
jedqr (Stand-in)
-
kRYSTAL (Coach)