Tre coaches unbanned
Tre coaches kan drømme om at stå på scenen i Paris, når BLAST-majoren bliver afviklet i maj måned, da Valve har besluttet sig for at unbanne de pågældende tre coaches.
Der er tale om Apoka, ToH1o og guerri, hvoraf sidstnævnte er den klart mest prominente, da han er coach for FURIA.
Brasilianske Apoka har hold som MIBR og INTZ på CV'et, mens ToH1o, der er fra Bulgarien, tidligere har været coach for Windigo og Nexus, og lige nu er han en del af NIP's kvindehold.
Valve har ikke selv meldt noget ud, og det er derfor uklart, hvorfor lige netop disse tre er blevet unbanned fra Valve events, majors, men både guerri og Apoka har tidligere forsøgt at appellere udelukkelsen, og i ToH1os opslag på Twitter skriver han selv, at Valve har accepteret hans appel.
Fælles for de tre er dog, at de var udelukket af Valve for at bruge coach-buggen, som fik rigtig mange coaches banned, da det blev afsløret tilbage i 2020.
I skrivende stund er HUNDEN og casle udelukket fra majors i 2023, ligesom guerri og ToH1o var, mens Rejin er permanent udelukket, som Apoka også var.
Dagens nyhed åbner derfor muligvis døren for, at de tre danskere også kan appellere.