Udskiftninger i MASONIC
kiR og jarko er fortid i MASONIC, som i stedet hiver notaN og fr0slev ind på prøve.
Det skriver holdet i en pressemeddelelse.
De to udskiftninger kommer i kølvandet på en periode, hvor resultaterne ikke har været helt på niveau med sidste halvår i 2022, selvom MASONIC dog ikke har skuffet fælt.
MASONIC ligger i skrivende stund på tredjepladsen i POWER Ligaen, som holdet har vundet de to seneste sæsoner.
notaN var en del af MASONIC, da de vandt POWER Ligaen begge gange, hvorefter han blev skrottet og endte i Sashi. Her har han spillet sammen med fr0slev, men begge spillere er blevet løst fra kontrakten, hvorfor de skifter kvit og frit til MASONIC.
Det bliver dog ikke indtil næste sæson, at de to spillere får debut for MASONIC i POWER Ligaen, da den igangværende sæson færdigspilles med kiR og jarko.
MASONIC består nu af:
-
Anlelele
-
J3nsyy
-
Tauson
-
notaN (På prøve)
-
fr0slev (På prøve)