Pimp i ferieproblemer
Drømmeferien er ikke startet ud som håbet for Pimp.
Den danske Counter-Strike kommentator og ekspert er nemlig draget sydpå til Costa del Sol, men allerede på førstedagen har det været problemer.
På X skrev Pimp nemlig tirsdag formiddag, at Airbnb-værten havde 'glemt' at fortælle, at det lejlighedskompleks, danskeren skulle bo i, var dækket af stilladser og ved at blive renoveret.
I tweetet fortalte danskeren dog også, at alt angiveligt skulle være udsolgt, hvilket ikke ligefrem gjorde situationen bedre.
Feriens uheldige start virker dog til at være løst nu. Senere tirsdag lagde danskeren nemlig et billede op og skrev, at de havde fundet en løsning på situationen.
Den danske Counter-Strike-ekspert skrev desuden, at rejsen til Costa del Sol er årets første og eneste ferie, hvorfor der forhåbentligt ikke bliver flere problemer.