Endnu en spiller færdig i Sashi
Endnu en spiller er fortid i Sashi.
Det står klart, da AcilioN, som var ingame leader på holdet, ikke længere er en del af POWER Liga-mandskabet, præcis som brzer, der fik sparket for nogle dage siden.
Det skriver Sashi på X.
Det fremgår ikke helt præcis, hvorfor AcilioN er blevet valgt fra i Sashi, men udfra Rejins udtalelse på X, tyder det på, at noget gik galt under træningen.
Dust2.dk har henvendt sig til Rejin, som er sportsdirektør i Sashi, som ikke ønskede at uddybe, hvad det helt præcis handlede om.
Vi er ærgrede over, at vi ikke var i stand til at få tingene til at fungere med AcilioN. Samtidig skal det understreges, at alle spillere hos Sashi skal have en god oplevelse, når de træner med os, og det er en ting, vi ikke er villige til at gå på kompromis med, lyder det fra Rejin på X, som også fortæller, det ikke har været en nem beslutning.
På X-opslaget erkender HUNDEN, at det kan være svært at ramme plet i første omgang, især når det omhandler et helt nyt hold med spillere, som ikke kender hinanden.
Det er altid svært at starte et helt nyt hold op med fem spillere, som ikke kender hinanden, og man må erkende, at man i nogle tilfælde ikke rammer rigtigt i første omgang. Vi er ved at gennemgå en proces, men vi kan heldigvis allerede mærke, at flere af brikkerne er ved at falde på plads, både i forhold til hold dynamikken, og den overordnede retning og fremtid for Sashi, udtaler HUNDEN.
Efter en lidt turbulent opstart på sæsonen holder Rejin stadig hovedet højt.
Vi er privilegerede nok til at sidde med nogle vildt dygtige talenter på holdkortet, som lærer nye ting og forbedrer sig hver eneste dag. Med deres gode indsats, og HUNDEN ved roret, er jeg slet ikke i tvivl om, at fremtiden ser rigtig positiv ud, slutter Rejin.
Den nordiske BLAST-kvalifikation afvikles i dag, hvor det var planen, at Sashi skulle stille op med J3nsyy og Speedy som erstatninger for brzer og AcilioN.
Sashi Esport består nu af:
-
aizy
-
n1Xen
-
nut nut
-
HUNDEN (Coach)