Valve lemper Rejins major-straf
Rejin har fået lempet sin straf af ESIC og Valve.
Det skriver ESIC i en pressemeddelelse fredag.
Lempelsen betyder, at Rejins straf 'kun' er en udelukkelse på fem majors, hvorfor han kan deltage til den anden major i 2024.
Det sker på baggrund af en appel fra Rejin. Her har danskeren med succes underbygget, at hans brug af coach-buggen ikke var, som man oprindeligt regnede med, hvorfor ESIC og Valve har reduceret straffen.
Udelukket på livstid
Tilbage i 2020 modtog Rejin en udelukkelse på majors på livstid som følge af hans brug af coach-buggen. Det skyldtes, at han blev tildelt otte strafpoint som følge af, hvor meget man havde udnyttet coach-buggen.
De otte strafpoint er dog nu blevet reduceret til fem, hvilket i stedet betyder, at Rejin 'blot' er udelukket i fem majors.
Da majoren i København i 2024 vil være den femte, er han fri til at deltage i majors efterfølgende.
Mens det er ESIC, som har reduceret mængden af strafpoint tildelt til Rejin, så skriver de i pressemeddelelsen, at Valve har godkendt resultatet af deres undersøgelse.
Dust2.dk arbejder på højtryk på at få en kommentar fra Rejin.