donk bliver den næstyngste MVP-vinder nogensinde
donk var den mest værdifulde spiller til sit første internationale LAN.
Den blot 16-årige russer blev nemlig kåret til turnerings MVP, som altså betyder, han var den vigtigste spiller på tværs af de otte hold.
Han var da også en afgørende faktor i, at Spirit endte med at løbe med sejren og 1,25 millioner kroner i præmiepenge.
Gennem hele turneringen viste donk, hvorfor han af mange anses som et af de største talenter i Counter-Strike nogensinde. Han leverede en gennemsnitlig rating på 1.31, mens den lød på 1.19 i finalen.
Derudover lå han øverst i hele otte kategorier fra turneringen. Heriblandt var skade per runde, flest kills per runde og impactrating.
Med MVP-medaljen bliver donk den næstyngste MVP-vinder nogensinde med sine 16 år og ti måneder. Han er kun slået af finske sergej, som var 16 år og syv måneder, da han med ENCE blev kåret til MVP i StarSeries i-League Sæson 6.