NPF vender ikke tilbage.

NPF lukker og slukker

Efter 24 år er det slut.

NPF lukker ned og kommer ikke tilbage.

Sådan skriver turneringsarrangøren på LinkedIn tirsdag aften.

Dermed var NPF 2022 sidste gang, vi for alvor så LAN-turneringen i sin fulde pragt for sidste gang, og her var det Astralis Talent, som løb med sejren.

At finde nye kræfter til at hjælpe med at drive NPF, er noget vi har arbejdet på gennem flere år, og som vi desværre må sande er svært at komme i mål med. Derfor har vi truffet den svære og vemodige beslutning, at vi lukker NPF ned, og der kommer desværre ikke til at være et NPF igen, skriver turneringsarrangøren blandt andet i opslaget.

NPF har afholdt LAN-events siden år 2000 og er siden vokset og vokset. I 2017 nåede NPF sit højeste og havde ifølge dem selv 5200 deltagere, som de selv skriver er det meste til noget LAN i Danmark nogensinde.

Allerede i forbindelse med aflysningen i 2023 meldte NPF, at det var uklart, hvornår de ville vende tilbage, og om det overhovedet kunne lade sig gøre. Nu er det desværre afgjort, da turneringsarrangøren trækker stikket.

Dette kommer som salt i såret på de sidste par års LAN-events i Danmark, som er blevet aflyst. NPF blev aflyst i år 2023, mens GGW, der normalt bliver afholdt i Gigantium i Aalborg, også blev aflyst i både år 2022 og 2023.

Også Copenhagen Games blev aflyst i 2023 og har ikke været afholdt siden 2019.

#1(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 09:31
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Det altid ærgerligt at de her lans ikke kan blive ved med at lykkedes også selvom de stank til at lave turneringer og var mere til det casual crowd.
#2(Med 1 svar)
14. februar 2024 kl. 10:27
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kunne vi så ikke lige få lavet en reunion af HKLAN, Slap LIVE, Lindved LAN osv? Shit man savner de tider!
#5(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 16:06
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
The blast!
#3(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 12:09
eyM
Det var altid noget.

Det Lan havde ikke eksistensberettigelse med så mange kaos år.

Savner dog de andre hygge lans !
#4(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 16:06
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så er jeg fri for at komme nr.2 til det lan

Sørgerligt at se flere lans forsvinde.
#6(Med 3 svar)
14. februar 2024 kl. 16:31
DtN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
NPF var hyggeligt dengang det blev afholdt på Fyn og var ca. 400-500 deltagere. Siden da har det været skuffende hver gang jeg var afsted og med nærmest samme problemer hver gang. Såvidt jeg husker var der i 2017 ikke internet hele fredagen, og vi endte med at køre hjem igen lørdag aften efter 10 timers gaming med internet. 🙃
#7(Med 2 svar)
14. februar 2024 kl. 17:33
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Der var hverken internet fredag eller lørdag.
Jeg var der og folk var rasende, mig inclusiv. Vi skulle presse en hel cs turnering igennem natten til lørdag og spille semis om morgenen søndag. Uden at sove. Det var simpelthen under al kritik.
#9(Med 1 svar)
14. februar 2024 kl. 21:45
DtN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kan godt være jeg husker forkert så mht. internettet. Men det var hvert fald kæmpe spild af 600 (?) kr. for en weekendbillet til den absolut værste LAN oplevelse, jeg har været til.

Men hey, de slog rekord for antal deltagere...!
#10(Med 0 svar)
15. februar 2024 kl. 07:06
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det var skrækkeligt. Forstod slet ikke hvordan det kunne lade sig gøre. Odense Esport (marienlyst esport) der havde sponsoreret vores hold var også rasende.

Ingen kan performe under de præmiser, hele turneringen blev fuldkommen random.
#8(Med 0 svar)
14. februar 2024 kl. 19:11
Shyde
Det er ved at være lang tid siden at jeg har været til et lan. Det sidste jeg var til var Nettrip i Munkebo. :D Det var tider... siden dengang er der godt nok poppet mange andre lans op. :3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.