
ECSTATIC misser første chance
ECSTATIC var lige ved, men desværre var det ikke helt nok.
To 11-13-nederlag gjorde nemlig, at de danske drenge missede første mulighed for at kvalificere sig til majoren i København.
Derfor skal de i kamp igen torsdag, hvor en sejr sender dem videre, mens et nederlag betyder Last Chance Qualifier.
Første map var med de danske drenge i fuld kontrol. De gik til pausen med en stor 8-4-føring, og selvom Apeks gjorde det spændende, sikrede et flot stack ved stillingen 8-7 og et salazar-clutch ved 12-10 ECSTATIC sejren.
Det så utrolig skidt ud på Ancient flere gange, da ECSTATIC kom bagud både 0-5 og 6-11, men hver gang formåede danskerne at hænge i.
ECSTATIC hev mappet op på 10-11 og 11-12, men desværre smed danskerne to utrolig vigtige runder til sidst, som gjorde, at Apeks kunne hive sejren hjem 13-11 og sende kampen ud på tredje map.
Også her blev det helt spændende, da kampen kunne være gået begge veje. En 7-5-føring på T-siden og en flot CT-side af Apeks var dog desværre for meget for ECSTATIC-drengene at håndtere.
Det blev ellers helt vanvittig tæt til sidst. ECSTATIC var bagud 8-12, men et par flotte runder og en magisk 1v3-clutch fra salazar gjorde, at danskerne kunne udligne i den sidste runde. Apeks formåede dog at vende en 2v3-situation til en vunden runde for at spille sig til majoren.
Sådan har holdene klaret sig indtil videre
3-0: Cloud9
MOUZ
3-1: Apeks
2-1: Heroic
Spirit
ENCE
Vitality
2-2: Astralis
ECSTATIC
1-2: Preasy
OG
GamerLegion
Guild Eagles
1-3: Monte
0-3: Nexus
PERA