WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
dupreeh har debut hos Falcons.

ESWC-kvalifikation: Heroic og Falcons skuffer fælt

Dupreeh spiller sin første officielle kamp for Falcons netop nu i den åbne kvalifikation til Esports World Cup 2024.

Den europæiske åbne kvalifikation til Esports World Cup 2024 (ESWC) er i gang i skrivende stund, og den danske legende dupreeh har sin debut for Falcons, der nu vajer det danske flag.

Blandt deltagerne i den åbne kvalifikation til den pengetunge turnering finder man blandt andet også Heroic, NIP, BIG, ENCE, fnatic, Sashi og Copenhagen Wolves.

Der spilles kun en enkelt åben kvalifikation i Europa, hvor to hold går videre til den lukkede kvalifikation. Her spiller de mod Eternal Fire og Cloud9 om en enkelt plads i ESWC 2024.

Herunder kan man finde en liste over danske og udenlandske hold på deltagerlisten. Artiklen bliver opdateret løbende med resultater.

Nyttige links:

Faktaboks

Streamere, der viser kampe:

Nævneværdige udenlandske hold:

  • NIP

  • BIG

  • BetBoom

  • Apeks

  • AMKAL

  • Sverige EYEBALLERS

  • ENCE

  • Guild Eagles

  • KOI

  • fnatic

  • Aurora

  • SINNERS

  • GamerLegion

  • 9 Pandas

Disse danske hold er blandt andet på listen:

  • Danmark Sashi (IceBerg, Lucky, MistR, Cabbi, kwezz)

Ude i 5. runde:

  • Danmark Gaimin (Nodios, Patti, salazar, kraghen, Queenix)

  • Danmark Copenhagen Wolves (Svedjehed, szejn1k, Fessor, vigg0, Basso)

  • Danmark Heroic (TeSeS, sjuush, nicoodoz, kyxsan, NertZ)

  • Danmark Falcons (Magisk, Snappi, dupreeh, SunPayus, Maden)

Ude i 4. runde:

  • Danmark XI Esport (Scr0b, anber, Dengzoe, foam, fez)

  • Danmark Astralis Talent (JBOEN, ANSG1, kroK, kiR, tOPZ)

Ude i 3. runde:

  • Danmark Crystal.Onix (LuuL, lums, Sukkerzhok, Socby, BerneR)

  • Danmark Esport Harte (Egelund, Speedie, stesso, Viggo, Tubsy)

  • Danmark Preasy Rising (Equip, Griller, Beccie, Skejs, VireZ)

  • Danmark Frb Falcons (Jipsi, Damsi, Sinzey, Folke, shetty)

Ude i 2. runde:

  • Danmark HyperioN (K3ller, N4XX1S, ToweR, m0vski-, Fletche)

  • Danmark Triller Fingre (D1DRIK, LangeJan, Zlause, FlankeSteak, Lloyd)

Mangler dit hold på listen? Skriv en kommentar med holdnavn og lineup, så får vi det på listen.

Gaimin falder også på målstregen ◴ 23:31

Heller ikke det tidligere ECSTATIC-hold formåede at levere et ønskeresultat til deres organisation her i den åbne kvalifikation til ESWC 2024.

Det var lige ved og næsten, men Patti og kompagni faldt på målstregen med et 13-11 nederlag til DMS i dagens sidste kamp.

Dermed røg fire danske hold i dagens sidste runde, hvor Falcons og Heroic må ses som de to helt store overraskelser, og nu er det kun de åbne kvalfikations-specialister fra det tidligere Espionage, nu Sashi-hold, der er videre til dag 2.

Sashi vinder over 9 Pandas ◴ 23:11

9 Pandas snuppede den allersidste plads til majoren i København, men måtte i sidste ende melde afbud, da de ikke kunne få visum i tide til nogle af deres spillere.

Nu er de slået ud af den åbne kvalifikation til ESWC af danske Sashi.

Det var Sashi, der kom bedste fra start på Overpass, men kampen blev alligevel så tæt, som den kunne blive, til sidst, da Sashi endte med at vinde 13-11.

Sashi er nu videre til dag 2 i kvalifikationen, hvor kampene er registreret på HLTV.

Holdet, der afløste 9 Pandas i København, var GamerLegion, og de spiller også med i denne kvalifikation. De har netop slået Copenhagen Wolves ud i 5. runde.

POWER Liga-mandskabet kom dermed lige så langt i kvalifikationen som Falcons og Heroic.

HEROIC OG FALCONS ER UDE ◴ 22:33

Heroic lider samme skæbne som Falcons.

De taber 13-11 til brazylijskiluz på Ancient.

Specielt virtuoso fra det polske hold var brandvarm mod Heroic. Han leverede hele 28 kills over kampens 24 runder.

Både Heroic og Falcons misser dermed chancen for at spille med om den forventede gigantiske præmiepulje ved ESWC 2024.

FALCONS ER UDE ◴ 22:27

dupreeh fik ikke sin ønskedebut for Falcons.

Han og holdet falder i 5. spillerunde til russiske RUBY, der bl.a. har w1nt3r og sowalio på holdkortet.

Kampen blev tæt, men i sidste ende tog RUBY, der ligger nummer 101 på HLTV's verdensrangliste, Mirage 13-11.

Falcons formåede dermed ikke engang at spille sig videre til dag to i kvalifikationen.

Heroic og Falcons i problemer ◴ 22:14

De store danske forhåndsfavoritter er kommet i problemer i 5. runde.

Selvom modstanderne ikke er synderlig kendte, så er både Heroic og Falcons kommet bagud i deres respektive kampe.

Falcons er bagud med en enkelt runde mod RUBY 9-10 på Mirage, mens Heroic er nede 11-6 på Ancient mod det polske hold brazylijskiluz.

Nyt Sashi overlever maratonkamp ◴ 21:58

Puha, sikke en kamp for det nye Sashi.

Det tidligere Espionage-mandskab er ikke ukendte med et comeback eller lange kampe i disse åbne kvalifikationer. I aften tilføjede de endnu en til listen.

Sashi kom hurtigt bagud mod premghouls, men formåede at arbejde sig tilbage på Nuke og bringe kampen i overtid. Her skulle der dog flere af slagsen til, før Sashi til sidst kunne lukket mappet 22-18 og dermed spille sig videre til 5. spillerunde.

Deres næste modstander hedder 9 Pandas.

XI ude; CPH Wolves videre ◴ 21:46

Det var en svær modstander, som XI Esport mødte i 4. runde.

Russiske AMKAL kom på sidstepladsen ved majoren i København, men det er stadig et par niveauer over der, hvor XI Esport normalt befinder sig. Derfor var det også for stor en mundfuld for danskerne, da de to hold mødtes i 4. runde, selvom danskerne gav god modstand.

Her slog AMKAL XI Esport 13-9.

Copenhagen Wolves vandt derimod deres kamp i 4. runde over EXO. Her endte Ancient 13-8 i danskernes favør.

Heroic og Falcons stryger videre til 5. runde ◴ 21:35

Ingen problemer for Heroic og Falcons.

Begge hold slår deres modstandere i 4. runde uden at afgive mere end 4 runder og er nu klar til næste runde, der muligvis bliver aftenens sidste. De to holds næste modstandere er ikke fundet endnu.

NIP slår Astralis Talent ud ◴ 21:11

NIP blev for stor en mundfuld for Astralis Talent, der må tage sig til takke med et 13-6 nederlag og exit i 4. spillerunde.

Udover den kamp spiller disse danske mandskaber også i 4. runde.

XI Esport mod AMKAL
Sashi mod premghouls
Copenhagen Wolves mod EXO
Heroic mod smuuttikusilkki
Falcons mod The glecs
Gaimin mod 1WIN

Preasy Rising og Esport Harte falder i 3. runde ◴ 21:02

Yderligere to danske mandskaber falder i tredje runde.

Selvom det selvfølgelig er ærgerligt for Preasy Rising og Esport Harte, så betyder det samtidig, at vi faktisk stadig har mange danske hold med i spillet om de to pladser i den lukkede kvalifikation!

Astralis Talent møder NIP ◴ 20:20

To giganter, omend i diminutiv udgave, mødes i 4. runde.

Det drejer sig om Astralis og NIP - to af de mest vindende organisationer i Counter-Strike.

Denne gang er det dog Astralis Talent og et nyt, ufærdigt NIP, der mødes på serveren. NIP stiller med akademi-spilleren BluePho3nix og deres nye AWP'er r1nkle.

Se kampsiden her.

HyperioN, Frb Falcons og Triller Fingre er ude ◴ 19:50

Vi skal sige farvel til de første danske hold i kvalifikationen.

HyperioN og Triller Fingre nåede kun 2. spillerunde, mens Frb Falcons tabte i 3. runde til Sashi.

Frb Falcons og Sashi mødes i 3. runde ◴ 19:25

De mindre kendte Falcons, dem fra Frederiksberg, møder Sashi i 3. spillerunde.

Kampen er gået i gang og den står i skrivende stund 3-0 til de regerende mestre fra POWER Ligaen.

Velkommen til dækningen ◴ 19:15

dupreeh har fået sin debut for Falcons, og han har ikke overraskende ikke stødt ind i nogen udfordringer endnu.

Falcons er videre til 3. spillerunde efter at have fået bye i første runde og vundet 13-2 over holdet Moles i 2. runde.

Artiklen opdateres løbende med hold, spillere og resultater.

#1(Med 6 svar)
17. april 2024 kl. 19:51
larzN
Af ren nysgerrighed hvorfor er astralis så ikke med i den her kval?
#3(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:07
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det undrer jeg mig også over
#14(Med 4 svar)
17. april 2024 kl. 21:57
aGk
Dust2TV sub
Spurgte lige AstralisministerN inde på Astralis streamen og fik følgende svar:

"Det er ren og skær prioritering - selv hvis de havde kvallet så havde den [turneringen] ligget på et dårligt tidspunkt"
#15(Med 3 svar)
17. april 2024 kl. 22:01
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er spændende, for turneringsdatoerne er ikke meldt officielt ud endnu, så vidt jeg ved.
#22(Med 2 svar)
18. april 2024 kl. 03:33
DOMINA7HOR
Ifølge HLTV er det fra den 17. til 21. juli. Det første event efter sommerpausen.

BLAST, som de allerede er forpligtet til, starter blot nogle få dage efter det. Og lige efter Fall Groups, går det løs med Cologne.
#26(Med 1 svar)
18. april 2024 kl. 09:44
aGk
Dust2TV sub
Ja okay, så giver det måske fin mening.

Tilvalg/fravalg er jo nok bare noget vi skal vænne os yderligere til jf. 2025 turneringskalenderen :)
#28(Med 0 svar)
18. april 2024 kl. 11:50
DOMINA7HOR
Det er endnu en online kval., i et BO1-helvede, hvor ikke bliver mere random. Og hvor blot to hold går videre til en lukket kval. med fire hold.

Så et eller andet sted kan jeg godt forstå, at de vælger at sige, vi ved allerede hvad vi har med BLAST, og ellers kører vi fuldt fokus på Cologne.

Nuvel, så kan argumentere for, at det er Astralis, hvor grinder de ikke og giver det et skud, især til en turnering med så mange penge på spil. Og det kan jeg sagtens følge, om end jeg har respekt for det valg (eller rettere fravalg), som de har taget.
#2(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:00
liam
Astralis er med men det er bare talent holdet
#4(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:07
Gr1bben
Hvor kan man se kampen?
#5(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:07
liam
Twitch
#6(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:11
glenneth
Er der et stream til Falcons-kampen?
#7(Med 2 svar)
17. april 2024 kl. 20:12
liam
Streamer retakemain ikke kampene
#8(Med 1 svar)
17. april 2024 kl. 20:15
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
De er ikke live. Ej heller 7ri.
#10(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 20:43
aGk
Dust2TV sub
:(
#9(Med 1 svar)
17. april 2024 kl. 20:18
LuuL
Crystal.Onyx ude i runde 3 :(
#21(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 23:34
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Undskyld det blev sent, men i er tilføjet :)
#11(Med 2 svar)
17. april 2024 kl. 20:46
aGk
Dust2TV sub
Seer oplevelsen til de her åbne kvalifikationer er virkelig ikke særlig god - så derfor skal der lyde en tak for de her live updates :)

Er det kun en dag med kvalifikationer?
#12(Med 1 svar)
17. april 2024 kl. 20:56
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kun en enkelt kval. De spiller om 2 pladser til den lukkede kval, der består af fire hold i alt. Cloud9 og Eternal Fire fik direkte inv til den lukkede kval.

Har opdateret nyheden med info. :)

Edit: Antallet af kampe/runder i dag kommer an på antal tilmeldte hold. Tror i hvert fald vi skal regne med at se de afgørende Bo3-kampe om pladserne i morgen som minimum.
#13(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 21:21
aGk
Dust2TV sub
Coolio! :)
#16(Med 1 svar)
17. april 2024 kl. 22:05
Hartvig
Visse kampe bliver streamet, men ikke Falcons? Rip
#17(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 22:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
man skal i hvert fald lede lidt. Her kan man øve sig på russisk: twitch.tv/auroragaming_tv
#18(Med 3 svar)
17. april 2024 kl. 22:35
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Pinligt Falcons..

Edit: Og Heroic……….
#20(Med 0 svar)
17. april 2024 kl. 23:16
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja, begge hold taber lige runden før, at det bare ville være skuffende.

Det ville være der, hvor de ville møde bare lidt mere kendte hold og ikke dem uden for top 100.
#23(Med 0 svar)
18. april 2024 kl. 07:45
RasmusRoev
Satme ringe da!
#25(Med 0 svar)
18. april 2024 kl. 09:02
aGk
Dust2TV sub
Ja... det er fandme skidt og ærgerlig debut for Dupreeh.
#19(Med 1 svar)
17. april 2024 kl. 22:33
panzerlas
Nå i det mindste tabte både Heroic og Falcons til top tier hold........
#24(Med 0 svar)
18. april 2024 kl. 08:10
nylsnej
Ja du ved hvad man siger - alle hold i top 200 kan slå hinanden på en god dag… eller var det top 20? 😅
#27(Med 0 svar)
18. april 2024 kl. 11:34
Pand43N
Det må bare ikke ske for hold som Heroic og Falcons, at man ikke konsekvent kan vinde imod top 100 hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.