Boombl4 stiller ikke til start i Beograd.

Cloud9 trækker sig fra endnu en turnering

BetBoom Dacha i Beograd bliver uden Cloud9s deltagelse.

I april trak de sig fra ESL Pro League, og nu trækker Cloud9 sig fra endnu en turnering.

For når BetBoom Dacha i næste uge skydes i gang i Serbiens hovedstad, Beograd, så bliver det uden Cloud9 blandt deltagerne.

Organisationen, hvis holdkort lige nu kun tæller Boombl4 og Ax1Le, har nemlig stadig ikke en startfemmer på plads, og derfor har de trukket sig fra turneringen, som desuden har hold som MOUZ, HEROIC, Falcons og Spirit på plakaten.

Cloud9 begyndte at falde fra hinanden i midten af april, da electroNic blev gaflet af Virtus.pro. Kort efter trak de sig fra ESL Pro League, og ugen efter blev Perfecto og HObbit så bænket.

Siden har holdets ejer, Jack Etienne på X forklaret, at et nyt hold bliver samlet omkring Boombl4 og Ax1Le.

BetBoom Dacha Beograd har en præmiepulje på lige over 3,4 millioner kroner og skydes i gang tirsdag i næste uge. Arrangørerne har stadig til gode at annoncere, hvem der tager Cloud9s plads. For nu er deltagerlisten:

Gruppe A:

  • Virtus.pro

  • MOUZ

  • Danmark Falcons

  • Verden TBA

Gruppe B:

  • Danmark HEROIC

  • Spirit

  • Aurora

  • Brasilien MIBR

#1(Med 0 svar)
7. maj 2024 kl. 12:30
DOMINA7HOR
Ikke så overraskende endda. Det har været en kompliceret sag for dem, at sammensætte et nyt hold.

De seneste rygter går på, at de er ude efter 9 Pandas-duoen, clax og d1Ledez. Derudover skulle de angiveligt også være interessede i shalfey fra FORZE. De er dog ikke de eneste, som viser interesse for shalfey. 9 Pandas, PARIVISION og Wildcard viser også interesse i FORZE-spilleren, om end interessen fra Wildcard ser ud til at være stilnet. Hos 9 Pandas er shalfey eftersigende udset som erstatning for seized, mens han hos PARI er udset til at erstatte Jerry. 9 Pandas og PARI er også ude efter FORZEs coach, Fierce.

Med andre ord, så venter der en stor CIS-shuffle, og Cloud9 kommer til at spille en stor rolle.
#2(Med 0 svar)
7. maj 2024 kl. 13:50
liam
Hvem kunne det mon være
Men hvis det er et top 10 hold bliver gruppe a stacked
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.