Madforgiftning rammer spillere til ESL Pro League
ESL Pro League har været i gang i to ugers tid, så der har været masser af tid for holdene til at prøve en masse forskellige ting, heriblandt mad.
Tilsyneladende har nogle af spillerne fået serveret noget skidt mad, da siuhy skriver på X, at han har fået madforgiftning. Polakken nævner ikke, hvad han helt præcist har spist, der har gjort ham dårlig.
siuhy er dog langtfra den eneste, der har fået madforgiftning, da ELiGE, der spiller i Complexity, som kommentar på siuhys opslag, skriver at flere har fået "et eller andet".
Også FaNg og freshie fra BOSS har været udsat for madforgiftning. Det skrev FaNg på X, efter han og BOSS tabte til BIG tilbage i gruppespillet.
Grim kastede op 15 gange
På ESL's egen broadcast afslører hallzerk også, at holdkammeraten Grim er blevet hårdt ramt af madforgiftning, da han har kastet op op til flere gange.
Ifølge Dust2.us er flere af Complexity-spillerne ikke helt på toppen, men det forventes, at de er klar til kvartfinalen, hvor holdets modstander står mellem enten Virtus.pro, TheMongolz eller GamerLegion.