MASONIC-talent stråler i 1. division

MASONIC topper fortsat tabellen med første- og talentholdet, mens det ser noget mere spændende ud i 2. divisionen.

Tirsdag rullede POWER Ligaen og dens divisioner atter over skærmen, og det skuffede bestemt ikke.

Aftenen bød på et enkelt opgør i POWER Ligaen, hvor Sashi slog XI Esport SponsorWorld med intet mindre end 13-1 i noget af en magtdemonstrationer. Lucky og co. vandt de første 10 runde, hvorfor det altså også blev afgjort ganske hurtigt.

Det så noget mere spændende ud i 1. divisionen, hvor mertz og mupzGs tropper fra Denial slog MASONIC Academy med 13-8 trods en velspillende Tr1cky, der præsterede en K/D på 1.69 i nederlaget.

17-årige Tr1cky fortsatte det gode spillet i aftenens anden kamp, hvor han skød MASONIC Academy til sejr mod Frb. Falcons med hele 27 kills og en 2.25 K/D.

MASONIC Academy indtager en andenplads i 1. divisionen kun overgået af organisationens førstehold, der indtil i aften var de eneste, der havde formået at slå Academy-mandskabet. Denial ligger nu på en tredjeplads efter 10 kampe.

I 2. divisionens gruppe A vandt topholdene Ølgod Efterskole og Hypersonic begge deres kampe, hvorfor stillingen er uændret. De to hold ligger á point, og Ølgod-mandskabet er bedst internt siden de løb med en 13-2-sejr over Hypersonic i starten af sæsonen.

Mens Ølgod og Hypersonic kæmper om førstepladsen i gruppe A, er der flere om buddet i søstergruppen.

Flares Esport løb med en sejr over goatgang for at nå 30 point og rykke op på førstepladsen. Kronjyllands Talent skød sig samtidig op på tredjepladsen, da de tog point mod først XI Alliance og dernæst Vendetta Gaming, der nu ligger lige under dem i tabellen.

Ølgod Efterskole 2 kommer ind på en femteplads efter en overtidssejr mod goatgang. Efterskoleholdet løb med sejren efter 42 runder særligt takket være manseee, der leverede 49 kills og en 110.4 ADR på Ancient.

#1(Med 0 svar)
22. maj 2024 kl. 01:53
Raven223
Han er sku lidt af en stjerne ham tr1cky :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.