BERRY nåede godt to og et halvt år som coach for Sprout.

BERRY tager med underdogs til BLAST Premier Spring Final

Den danske coach er tilbage efter to måneder uden et hold.

Når BLAST Premier Spring Final skydes i gang i London om under en måned, så kommer der til at være én dansker mere foruden Astralis, karrigan og HooXi.

BERRY skal nemlig stå bag portugisiske SAW til turneringen, som har en præmiepulje på knap tre millioner kroner og løber af stablen i OVO Wembley Arena i Englands hovedstad.

Det har SAW annonceret på X onsdag eftermiddag.

BERRY har siden marts været fri på markedet, efter Sprout lukkede og slukkede. Her var han ellers coach i godt to og et halvt år, hvor det blandt andet er blevet til majordeltagelse i Rio i 2022 samt play-in-stadiet ved IEM Cologne i 2022 og IEM Katowice i 2022 og 2023.

SAW kvalificerede sig til BLAST Premier Spring Final ved at sejre i BLAST Premier Spring Showdown-turneringen, hvor de på vejen til sejr slog Liquid, Cloud9 og OG.

Til finaleeventet i London venter blandt andre Astralis, G2 og FaZe. Turneringen spilles fra 12. til 16. juni, og hele deltagerlisten er:

  • Danmark Astralis

  • FaZe

  • Vitality

  • G2

  • NAVI

  • Virtus.pro

  • Spirit

  • SAW

#1(Med 0 svar)
22. maj 2024 kl. 16:02
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
SAW vinder det hele nu
#2(Med 0 svar)
22. maj 2024 kl. 18:55
Famous
Fedt for BERRY og flot! Krydser fingre for SAW men det ser svært ud for dem i det selskab!
#3(Med 0 svar)
23. maj 2024 kl. 02:14
DOMINA7HOR
Den havde jeg godt nok ikke lige set komme! Han erstatter i øvrigt deres nu forhenværende coach, NABOWOW, som blev smidt på porten i starten af denne måned.

De har et hold med en god blanding af rutine og talent, men det blev ikke for alvor forløst med NABOWOW som coach, selv om de et godt stykke henad vejen præsterede rigtig flot. Nu skal BERRY så i stedet forsøge at være med til, at tage dem det sidste skridt op.

Vamos BERRY!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.