Winspai efter nedrykning: "Vi sidder alle med en øv-følelse"
Mandag aften blev det faktuelt, at den næste sæson af POWER Ligaen ikke kommer til at bestå af Sashi Academy, da holdet rykker direkte ned i 1. divisionen.
Det er naturligvis derfor også en træls følelse, spillerne sidder tilbage med i Sashi-lejren.
Vi sidder alle med en øv-følelse. Det klart, vi gik ind til sæsonen vel vidende, at det nok hed en nedrykning eller relegation, men vi havde håbet, det ikke havde været så stort, vi tabte, fortæller Winspai til Dust2.dk.
Det unge akademihold har vundet én ud af 12 kampe, og det har blandt andet været et problem med map poolen, der stillede holdet et skidt sted.
Sådan lyder det fra Winspai, da Dust2.dk spurgte indtil, hvad han tror, der er gået galt.
Vi har haft utrolig svært ved at stabilisere vores map pool til noget, vi har kunne være tilfreds med, og det har helt klart også gjort vores spil for let-læseligt. Mangel på erfaring har gjort, at vi ikke altid har turde tage de beslutninger, der nu skal tages i en runde af frygt for at lave fejl og ikke blive set som det næste “store talent”.
Når man sidder med unge drenge, der ALDRIG rigtigt har spillet POWER Ligaen, så er det jo noget, der medfølger og skal arbejdes på.
Hvad kunne I have gjort anderledes?
Nu har jeg nogle drenge, der kun spiller deltid og ikke har tid til at træne fra 9-18, eller hvad folk nu gør, men det klart, at vores map pool skulle være bygget væsentligt bedre op, så vi ikke stod så dårligt i vetoen. Ellers er der ikke noget, jeg pt. kan svare på, hvad der skulle gøres anderledes, før jeg har kigget sæsonen rigtigt igennem og fået lavet en evaluering på det hele.
Den 27. sæson af POWER Ligaen skal Sashi Academy derfor forsøge at skyde sig tilbage i den øverste række gennem 1. divisionen. Noget, som Winspai ikke ser let på.
Det ville være fantastisk bare at kunne sige ja, men jeg ser 1. divisionen som et forfærdeligt sted at være i Ligaen. Her møder du spillere, der alle kan ramme og tænke basalt, så det handler rigtigt meget om de sidste 5% for at være i top. Alle kan slå alle i min optik nede i 1. divisionen, udtaler Winspai og slutter:
Så her handler det tit om dagen og for at være i toppen, SKAL du være stabilt bedre, noget vi har haft svært ved i POWER Ligaen, men det klart vi går ind til en off season, hvor vi må kigge indad og lærer også forhåbentlig komme stærkere tilbage.