MASONIC Academy lægger afstand til førsteholdet
Førsteholdet hos MASONIC øjnede i dag chancen for at generobre førstepladsen i 1. divisionen fra deres akademihold.
Sådan skulle det dog ikke gå i dagens kampe, faktisk tværtimod.
Med et svidende nederlag til Floki Esport på 13-5 sikrede MASONIC sig ingen point i dag. Det gjorde MASONIC Academy til gengæld med en 13-6 sejr over Kronjyllands Esport.
De udbygger dermed forspringet ned til førsteholdet, der altså må tage sig til takke med 2. pladsen i 1. divisionen for nu. Og der kan de godt holde dem, hvis de holder fokus i deres sidste kampe i grundspillet.
Hvis MASONIC Academy vinder deres sidste to kampe i grundspillet, så tvinger de førsteholdet til at skulle vinde fire ud af fire kampe, hvis de vil beholde æren og ende øverst i 1. divisionen og dermed sikre en direkte oprykning til POWER Ligaen i næste sæson.
På tredjepladsen ligger i øjeblikket Denial, og selvom de har 12 point op til MASONIC Academy på førstepladsen, så skal man ikke se bort fra dem i ræset om de to topplaceringer. De har nemlig kun spillet 11 kampe, hele fem færre end MASONIC Academy, så hvis de gør rent bord, så er det altså dem, der ender på førstepladsen i 1. divisionen.