apEX forklarer vredesudbrud
Sent onsdag aften leverede sydamerikanske 9z endnu en overraskelse ved IEM Dallas.
I gruppefinalen sendte de Vitality til tælling og fuldendte således et perfekt gruppespil, hvor de desuden gjorde det af med MOUZ og Liquid.
Mens der var jubel i 9z-lejren, var der forståeligt nok frustrationer i Vitality, som nu må gennem kvartfinalen, før en semifinale kan komme på tale. Men særligt en episode efter første map fik opmærksomhed.
Her råbte apEX nemlig ud i rummet, hvor han sarkastisk råbte "tak, ESL".
Se videoen her:
Sekvensen blev fanget af Dust2.us' reporter, og nu har apEX været ude og forklare sig på X. Her slår han fast, at han troede, det var på grund af den nyeste opdatering til CS, som ESL havde valgt, at IEM Dallas skulle spilles på.
Det handler ikke om Dust2.
ZywOo kunne ikke se på sin radar, at bomben var på mezii.
Bomben var t-spawn på hans radar, så vi var ukoordinerede.
Jeg troede, det vvar på grund af opdateringen, men nogen har fortalt mig, at det også er sket tidligere før opdateringen.
Det handler ikke om Dust2, jeg elsker Dust2, skriver apEX i et svar på X.
Vitality endte som bekendt med at tabe gruppefinalen og skal nu spille kvartfinale mod HEROIC fredag. Vinderen af kvartfinalen skal møde Spirit i semifinalen.