Apeks-ejer svarer tilbage på transfersumme
Onsdag løftede kassad sløret for, hvor mange penge han havde oppe af pungen for at hente nawwk og jkaem fra Apeks til BLEED.
Serberen fortalte i en podcastepisode, at han allerede henvendte sig angående jkaem tilbage i januar, hvor han dengang havde et prisskilt på intet mindre end 8,2 mio. kroner.'
Nu har kenkenski, som er ejer i Apeks og manager for CS-holdet, givet yderligere indblik i salget på X. Her understreger nordmanden, at den høje pris på jkaem især skyldtes en kompensering for at potentielt misse majoren.
Jeg så lige denne video (podcastepisoden med kassad, red.), og jeg vil gerne give lidt kontekst uden at dele for mange detaljer. Forespørgslen om jkaem blev direkte afvist på grund af RMR-pladsen, og derfor den latterligt høje pris. Dette var for at kompensere for det potentielle tab af majoren, og hvad majoren bringer - indtægtsdeling, skriver han på X og tilføjer:
nawwk havde altid en fast købspris i sin kontrakt. Hvis vi ikke ønsker at sælge, er dette den fastsatte pris for spilleren. Hvis vi ønskede at sælge spillerne i den aktive sæson, ville jeg gætte på, at vi kunne forhandle os frem til omkring 1,7 mio. kroner for nawwk og 2,0 mio. kroner for jkaem (efter majoren).
Lidt mere end en uges tid inde i maj bænkede Apeks som bekendt hele sit holdkort, og det ændrede naturligvis situationen omkring spillerne og deres priser.
kenkenski løfter desuden planen for Apeks' bænkede spillere; målet er at sælge dem og få dem væk fra lønningslisten.
Med de seneste udviklinger i klubben og med bevidst at placere holdkortet på transferlisten, ændrer situationen sig. På nuværende tidspunkt er målet at sælge spillere og få dem væk fra lønningslisten. Det handler ikke om at forstå markedet, det er den uheldige situation i Apeks, der får prisen til at falde betydeligt, skriver kenkenski og slutter:
Med det sagt, er jeg enig med kassad i, at markedet er oppustet, men da disse tal blev blæst lidt op, synes jeg, det var fair at sikre, at folk så konteksten.
PS: Jeg ønsker ikke at gå offentligt ud med specifikke detaljer, men jeg kan sige, at pakkeløsningen er højere end de tal, der blev delt i denne podcast.
Tre af Apeks' spillere fra det tidligere holdkort er allerede røget videre i karrieren. Foruden nawwk og jkaem i BLEED er STYKO på plads i Monte. Derfor er nu kun CacaNito, sense og mithR tilbage på transferlisten.