larsen byder sig til
larsen er nu ude af sin kontrakt med Espionage.
Det meddeler hovedpersonen i et opslag på X, hvor han samtidig skriver, at han er på udkig efter en deltidsstilling som træner eller analytiker.
Jeg er ude af min kontrakt med Espionage.
Jeg er lige begyndt at studerer i sidste uge, og er derfor ikke interesseret i en fuldtidsstilling. Men jeg vil gerne have en deltidsstilling på et hold med de samme ambitioner som jeg.
Jeg er åben for at træne eller være analyst.
larsen blev præsenteret som ny træner i Espionage tilbage i februar, inden organisationen lukkede ned bare to måneder senere i april.
Alle fem spillere skiftede siden til Sashi, hvor de har fået HUNDEN som træner, mens Espionages sportsdirektør FaagaN vendte tilbage til sit arbejde som revisor.
Da Espionage lukkede ned, skrev larsen på X, at han er åben for både danske og internationale hold.