dupreeh samlede også ind til Kræftens Bekæmpelse sidste år.

dupreeh samler ind igen

Den danske stjerne samler endnu engang ind i den gode sags tjeneste.

Sidste år var han med til at samle over 1 million kroner ind til Kræftens Bekæmpelse, og nu træder dupreeh endnu engang til i den gode sags tjeneste.

Falcons-stjernen har mandag annonceret på X, at han igen i år samler ind til kampagnen #KræftErIkkeForBørn, hvor det både er kræftsyge børn samt børn med kræftsyge forældre, der er fokus på.

dupreeh, der i december 2022 blev ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, var sidste år også med til at samle ind til kampagnen.

Her nåede den samlede indsamling for hele kampagnen over én million kroner, mens danskerens personlige indsamling nåede knap 40.000 kroner.

dupreehs personlige indsamlings mål er 25.000 kroner, og indsamlingen løber til og med 10. juni. Man kan støtte på kampagnens hjemmeside.

#1(Med 0 svar)
3. juni 2024 kl. 16:15
Unlucky-Luke
GOAT på flere områder... <3
#2(Med 0 svar)
3. juni 2024 kl. 17:05
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
champ
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.