blaq: "Spillerne er mindst lige så ærgerlige, som jeg er"
MASONIC kunne selv afgøre det, men i sidste ende snuppede Denial førstepladsen i 1. divisionen og dermed direkte oprykning til POWER LIgaen.
Gennem hele sæsonen var det tæt i toppen, og blaq lægger heller ikke skjul på, at man selvfølgelig er ærgerlige over udfaldet.
Det var en utrolig spændende afslutning, som var vanvittig. Vi spiller en okay kamp mod Linx D. Legacy og vinder. Så selvom rundeforskellen bliver altafgørende, så er det nok vigtigere at kigge vores sæson som en helhed og finde ud af, hvorfor vi taber point efter transfervinduet, fortæller blaq og fortsætter:
Spillerne er mindst lige så ærgerlige over det, som jeg er, men vi har stadig mulighed for at spille os op i ligaen.
I langt størstedelen af sæsonen havde enten første- eller akademiholdet førstepladsen i 1. divisionen. Dust2.dk spurgte derfor, om det var skuffende at glippe førstepladsen efter en ellers velspillende sæson.
Det er skuffende, når vi har niveau til mere, men som i andet sport er der nogle gange andre ting, der går ind og påvirker niveauet og hermed resultaterne. Jeg synes, der er mange lyse sider af vores to holds præstationer, men vi er hele tiden kritiske, fordi vi gerne vil blive bedre - hele tiden.
Det er heldigvis ikke verdens undergang for jer, da I har en mulighed for at rykke op endnu gennem relegation mod Preasy. Hvordan ser du chancerne mod dem?
Vi har gode chancer mod Preasy, så jeg er sikker på at både jeg, drengene og seerne får en god oplevelse med det her opgør, slutter blaq.
Relegation for divisionerne bliver spillet mellem den 10. og 12. juni, mens slutspillet spilles den sidstnævnte dato.