Sashi misser stor indisk turnering
"Den kommer til at svie i lidt tid".
Sådan skriver Cabbi på X lige efter et tæt nederlag til 3DMAX i den lukkede Skyesports Championship-kvalifikation.
Nederlaget gør nemlig ekstra ondt, da Sashi startede meget dominerende ved at vinde første map med 13-2. Franskmændende svarede stærkt igen lige bagefter, men på det tredje map gik det galt for danskerne.
Til trods for en 8-4-føring på T-siden af Anubis formåede de regerende POWER Liga-mestre aldrig at få helt gang i maskineriet på CT-siden. Maka og resten af 3DMAX leverede et vildt comeback, som sender dem videre til finalen.
Den franske Lucky sender dermed den danske Lucky ud lige inden den afgørende finale.
I finalen, som bliver spillet på lørdag kl. 12:00, venter BLEED mod 3DMAX. Det vindende hold er klar til den indiske turnering, der har intet mindre end 1,4 mio. kroner på højkant. Til turneringen deltager hold som The MongolZ, Eternal Fire og FURIA.