Chr1zN var til majoren på scenen til showmatch. Med på holdet var blandt andre Kjaerbye samt Chr1zNs lillebror, Sukker.

Rygte: OG sætter kløerne i dansk stortalent

Ifølge insideren har det internationale mandskab udset sig den danske IGL som femtemand.

Chr1zN kan meget vel ny mand i OG.

I hvert fald hvis man skal tro insideren harumi, der på X skriver, at den danske MOUZ NXT-kaptajn er ny femtemand hos OG, som ikke hiver Thomas ind fast.

Det stemmer ligeledes overens med det, kilder fortæller til Dust2.dk.

Den 17-årige dansker har i næsten to år slået sine folder hos MOUZ NXT og er holdets længst siddende medlem. Han har tidligere tørnet ud for ESIMED, AGF samt Tricked og Brøndby, hvor han hjalp sidstnævnte i en håndfuld kampe i POWER Ligaen sidste år.

Dust2.dk lavede sidste år et stort interview med det danske stortalent, som satte ord på skiftet til vel nok verdens største akademihold samt målet for karrieren.

Det var blandt andet at komme til at calle på tier 1-niveau, men et skifte til OG kan umiddelbart ikke syne af en opfyldelse af det mål.

OG ligger i skrivende stund syv pladser under MOUZ NXT på verdensranglisten, mens OG på Valves rangliste er 12 pladser under akademiholdet.

I OG vil han i så fald fylde den plads, som Thomas senest har fyldt ud, efter HeavyGod tidligere på sommeren skiftede til Cloud9. Briten tog med OG til BLAST Premier Fall-gruppespillet i sidste uge, hvor OG endte sidst i gruppen.

OG, som lige nu ligger nummer 49 på verdensranglisten, tæller blandt andet den tidligere BIG-spiller k1to og belgiske Nexius. Netop Nexius er et velkendt ansigt for Chr1zN, da de to spillede sammen i MOUZ NXT sidste år.

Skulle skiftet gå igennem kan OG ende med følgende holdkort:

  • Danmark Chr1zN

  • Nexius

  • k1to

  • F1KU

  • MoDo

  • Lambert (Coach)

Dust2.dk har i forbindelse med rygtet om Chr1zNs skifte kontaktet MOUZ NXTs danske coach, TOBIZ, der ikke har nogle kommentarer til rygtet.

#1(Med 2 svar)
5. august 2024 kl. 11:43
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Chr1zN: MAKE OG GREAT AGAIN
#2(Med 1 svar)
5. august 2024 kl. 12:14
Djoerup
Hva mener du med ”GREAT AGAIN”
Har de nogensinde været gode
#4(Med 0 svar)
5. august 2024 kl. 12:47
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det har de faktisk ikke.. Det kan måske erstattes til Make OG GREAT... :-D
#3(Med 4 svar)
5. august 2024 kl. 12:29
bimse
Som en skrev i kommentarfeltet på twitter - hvorfor tager OG ikke hele Mouz-NXT holdet? Det ville da være en upgrade på samtlige pladser, så slipper Chr1zN os for at spille på hold med modo, kito og f1ku (fatter ikke, hvordan han har et hold).
#5(Med 3 svar)
5. august 2024 kl. 13:10
JakobHelms
Tror ikke at MOUZ er synderligt interesserede i at gå af med hele holdet.
#7(Med 2 svar)
5. august 2024 kl. 13:17
bimse
Har man ik netop talent-hold med henblik på at sælge? :)
#9(Med 1 svar)
5. august 2024 kl. 14:50
zwank
Som regel har du talent-hold for at poache mulige talenter du, på den kommende bane, kan rykke op på mainholdet. Så slipper du for at købe etablerede spillere til skyhøje priser fra de andre hold. :)
#10(Med 0 svar)
5. august 2024 kl. 15:11
JakobHelms
Der vil jeg gerne supplere med, at MOUZ helt generelt set har rykket flere spillere op, end de aktivt har solgt op i systemet fra akademiholdet.

Det er også tydeligt vigtigt for MOUZ rent faktisk at have et godt akademihold, fordi det giver dem en rigtig god tilstedeværelse på scenen. MOUZ har jo de facto to hold, der begge er gode nok til at komme med til majoren, og det sætter dem i en meget unik position, hvor de som organisation kan deltage både i tier 1 og 2 turneringer, på en måde som f.eks. Astralis ikke kan. Så skulle deres akademihold være på højde med fx Sashi.
#6(Med 0 svar)
5. august 2024 kl. 13:11
JakobHelms
Mærkeligt det går igennem nu. Han skulle jo - også i følge harumi - have trænet med holdet allerede inden sommerpausen, og inden de så gik med Thomas som midlertidig løsning. Det er godt nok længe, det i så fald har været undervejs.
#8(Med 5 svar)
5. august 2024 kl. 13:39
Kristja
MOUZ NXT > OG
- En seriøs downgrade han er ude i her, men lønnen, samt at kunne deltage til flere events/major er selvfølgelig tiltrækkende. De burde forsøge at hente hele holdet i stedet for.
#11(Med 4 svar)
5. august 2024 kl. 15:34
Butler
Downgrade? Du mener ikke OG kan/vil blive bedre end NXT?
#12(Med 3 svar)
5. august 2024 kl. 16:13
Kristja
Med deres nuværende lineup? Så mener jeg overhovedet ikke, at det har potentiale nej. Måske 1-2 udskiftninger kan gøre underværker.
k1to er elendig, F1ku er lige så ringe og det samme kan vel siges om Nexius, trods der er noget potentiale for udvikling.
#13(Med 2 svar)
5. august 2024 kl. 16:31
Butler
Chrizn skal nok få lavet/bygget det hold godt. Måske ikke i morgen, men over tid.
#14(Med 1 svar)
5. august 2024 kl. 17:28
Kristja
Og det tror jeg også på, især hvis han får lov til selv at vælge spillere, i tilfælde af at denne konstallation ikke virker!
#15(Med 0 svar)
5. august 2024 kl. 18:38
Butler
Ja, bliver spændende at følge.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.