Glad SAW-træner tror på overraskelsen
BERRY og SAW overraskede nok de fleste tidligere torsdag.
Her spillede de sig som det første hold videre til IEM Cologne fra Play-In med en flot sejr over BIG, og det resultat var noget, holdets danske coach satte ord på over for Dust2.dk kort tid efter opgøret.
Det er meget stort. Vi forventede, at vi kunne videre, og vi troede alle på det, men at vi går videre med to sejre uden at tabe, det er over forventning, så vi er alle meget glade.
Med sejren over BIG er SAW altså klar til hovedturneringen, hvor mange af verdens absolut bedste hold venter.
NAVI, Spirit, FaZe og Astralis er bare nogle af de hold, der venter, og det er netop mødet med topholdene, som BERRY ser allermest frem til, når SAW skal i kamp lørdag eller søndag.
Jeg tænker, at det bliver noget god erfaring for os. Det er ikke så tit, vi spiller mod de helt store hold, så jeg er rigtig glad for, vi får den erfaring. Jeg tror sagtens, vi kan lave en overraskelse eller to, hvis vi spiller vores bedste spil, men hvis vi spiller som på første map, kan det godt blive hårdt hele vejen.
Se hele interviewet herunder: