AaB præsenterer nyt hold
AaB har lørdag præsenteret et nyt førstehold, der blandt andre tæller tre, som i sidste sæson stillede op for HyperioN og ligger nummer 14 på Dust2.dks Top 15.
HyperioN-kernen NAXX1$, Knuten og m0vski-, der endte på en fjerdeplads i sidste sæson af POWER Ligaens 1. division, får selskab af PihlziNh0, som bliver ny holdkaptajn, samt AWP-spilleren SaMsInG, der senest tørnede ud for Vendetta Gaming i 2. division.
Hvilken division, det nye AaB-hold skal spille i den kommende sæson, afgøres i næste uge, efter tilmeldingen til POWER Ligaen er lukket, og de frie pladser er blevet fordelt blandt ansøgerne.
Foruden det nye mandskab har AaB også et hold i POWER Ligaens 3. division samt et kvindehold, der dyster i 4. divisionen.
AaB består af:
-
PihlziNh0
-
m0vski-
-
N4XX1$
-
Knuten
-
SaMsInG
-- -
Poseidon (Coach)