Counter-Strike anmeldt for brud på markedsføringsloven

Valves aftalebetingelser kan være på kant med loven, mener forbrugerorganisationen.

Counter-Strike 2 er blevet anmeldt til myndighederne for brud på markedsføringsloven.

Anmeldelsen kommer fra medlemsorganisationen Forbrugerrådet Tænk, der i sidste måned anmeldte i alt 17 spiltitler til forbrugerombudsmanden.

I deres pressemeddelelse lægger de vægt på det manipulerende design af virtuelle valutaer, såsom Fortnites V-bucks og PokémonGOs PokeCoins, der gør det svært at gennemskue, hvad ting faktisk koster og ansporer til overforbrug.

Selvom Counter-Strike 2 ikke har nogen virtuel valuta, kan Valves betingelser for køb i spillet alligevel være i strid med både købe- og markedsføringsloven samt forbrugeraftaleloven, lyder det i et skriftligt svar til Dust2.dk fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk har gennem flere år arbejdet med forskellige problemstillinger i spil, eksempelvis loot boxes mv.

Når vi sammen med BEUC (Den europæiske forbrugerorganisation, red.) har anmeldt samlet 17 spil, herunder CS2, skyldes det, at vi i alle spillene vurdere, at der sker brud på danske og europæiske regler.

For så vidt angår CS2, vurderer vi ikke umiddelbart, at der er et problem med den virtuelle valuta, da denne ikke købes i selve spillet men på Steam-Marketplace. Vi mener til gengæld, at der er en række andre overtrædelser bl.a. ift. markedsføringsloven, købeloven og forbrugeraftaleloven.

Foruden Counter-Strike 2 er andre esportstitler som League of Legends, Overwatch 2 og Rainbow Six Siege også blevet anmeldt.

Faktaboks

De 17 anmeldte spil

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt følgende spil:

  • Call of Duty: Mobile

  • Candy Crush

  • Counter-Strike 2

  • FIFA: Mobile football

  • Harry Potter: Hogwarts Mystery

  • Hayday

  • League of Legends

  • Overwatch 2

  • PlayerUnknown’s Battlegrounds: Mobile

  • Pokémon GO

Samt følgende syv i samarbejde andre europæiske forbrugerorganisationer:

  • Clash of Clans

  • Diablo IV

  • EA Sports FC 24

  • Fortnite

  • Minecraft

  • Rainbow Six Siege

  • Roblox

#1(Med 1 svar)
7. oktober 2024 kl. 08:32
Keblovszki
Er der eksempler på brud på markedføringsloven i CS2? Kan ikke rigtig læse noget konkret i denne artikel eller er det bare mig?
#2(Med 0 svar)
7. oktober 2024 kl. 10:05
Djoerup
Jeg kan heller ik finde hoved og hale i det her
#3(Med 2 svar)
7. oktober 2024 kl. 11:40
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Flot. Det eneste de får valve til med det her er at gøre det sværere for danskere ligesom i fx. Frankrig.
De kommer ikke til at lave det globalt om. Så det eneste det lort her egentlig kommer til at ramme er danskerne ikke valve.
🤦🤦🤦
#4(Med 1 svar)
7. oktober 2024 kl. 11:44
Hunt
Er det ikke hele EU "Når vi sammen med BEUC (Den europæiske forbrugerorganisation, red.)"

Der kan blive "ramt", det er vel trods alt et tilpas stort marked valve ikke vil miste?
#5(Med 0 svar)
7. oktober 2024 kl. 13:47
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
måske, vides ikke hvor meget beuc faktisk er indblandet dog.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.