Eternal Fire-spiller benægter publikumssnyd
Efter en hektisk og lang bedst-ud-af-fem-finale kunne NAVI søndag aften løfte trofæet for næsen af MAJ3R og resten af Etermal Fire.
Igennem hele finalen spillede publikummet en stor rolle, da hovedsagligt tyrkiske fans forsøgte at hjælpe Eternal Fire med at råbe kommunikation.
Sådan lød meldingen i hvert fald NAVI-coachen B1ade tidligere i dag, men nu har MAJ3R været på tasterne og benægtet at have skulle udnyttet publikummet.
B1ad3, vi hørte dem (publikummet, red.) aldrig give os information, og du havde 30-40 NAVI-fans på din side, mens vi kun havde 10-15 (Eternal Fire-fans, red.), skriver MAJ3R på X som svar til B1ad3 og fortsætter:
Jeg tabte mit clutch på Ancient på grund af fansene. Selv b1t sagde, at der ikke var et kit, fordi vi var på eco, men jeg havde ét, men det var jeres fans, der råbte dér - ikke de tyrkiske.
En af episoderne, som især tiltrak sig opmærksomhed, var MAJ3Rs 1v1-clutch mod w0nderful, hvor tyrkeren sad åbent til alt og udelukkende fokuserede på tunnellen.
Ifølge MAJ3R hørte han og holdkammeraterne w0nderful lave et lille step, hvilket også kan høres i klippet i bunden af artiklen.
Mit 1v1 mod w0nderful på Dust2; han steppede i tunnelen, og vi hørte det tydeligt i spillet. Begge hold led under, at fansene råbte i hver situation. Jeg kan forsikre dig, og du kan spørge om lydoptagelser fra vores fulde teamspeak – vi hørte aldrig noget, og mine holdkammerater gav mig ingen information i kampen. Tillykke med jeres sejr igen.
Bør være forbudt
MAJ3R tilføjede efterfølgende til sin oprindelige kommentar, at fanoplevelsen i studiet ikke burde være tilladt, fordi fans råber og skriger, hvilket gør det umuligt at tale under kampene.
Og I har mere erfaring med det. Det er umuligt at høre nogen tale, mand. Man hører kun folk råbe og forsøger at forstå, hvad der sker eller vil ske, men det gælder begge hold.
Denne fanoplevelse så tæt på bør være forbudt.
Også den rutinerede clutchminister Xyp9x har været med til at give sit besyv på hele situationen. Præcis som MAJ3R skrev, er det især studiemiljøerne, hvor problemet er slemmest.
Det har været en del af spillet, så længe jeg kan huske, og desværre er studiemiljøer med publikum de nemmeste at udnytte. Problemet opstår, når spillere bevidst foretager handlinger for at udnytte det. Er det spillernes eller fansenes skyld? F.eks. når man tjekker med crosshair gennem vægge.