blaq er direktør i MASONIC, som står bag turneringen. (Foto: MASONIC)

CS2-liga for IT-studerende ser dagens lys

MASONIC og itm8 står for en ny esportsliga for danske IT-studerende

Nu har du og dine medstuderende mulighed for at deltage i CS2-turneringer, hvor i kan flække andre IT-studerende.

Hvis I er flere, kan I deltage i en 5v5-turnering. Der er også en 2v2-turnering for dem, der foretrækker at spille med deres favorit studiekammerat.

Ligaen, kendt som itm8-ligaen, tilbyder turneringer og aktiviteter for alle niveauer, fra nybegyndere til erfarne spillere.

Det er et kendt ansigt, der står bag ideen. Coach, ejer og direktør af MASONIC, blaq, har i samarbejde med Henrik Kastbjerg, CEO i itm8, lanceret et nyt gaming- og esports-univers for danske IT-studerende.

CS2 er ikke det eneste spil på programmet.

Målet er at skabe et fællesskab, hvor IT-studerende, der elsker gaming, kan mødes omkring deres fælles interesser, uden at det nødvendigvis skal foregå på et semi-professionelt plan, siger blaq.

Deltagerne kan deltage i turneringer på tværs af flere spil, men CS2 vil være en af hovedattraktionerne.

Første sæson starter i uge 45 og afsluttes med slutspil i uge 17. Ligaen holder vinterpause i december og januar.

Ligaen har sin egen platform, www.itm8ligaen.dk, hvor I kan tilmelde jer turneringer og følge med i aktiviteterne.

Platformen giver også mulighed for at blive involveret i udviklingen af ligaens tilbud gennem en ambassadørordning.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.