NAVI slår G2 for 9. gang i træk
Der er efterhånden ikke mange ting i denne verden, der er lige så sikre, som at NAVI vinder over G2 i Counter-Strike.
Det er nu ni gange i streg, at Aleksib har fået skovlen under et G2-hold med skiftende spillere.
Det så ellers godt ud for m0NESY og resten af G2 på Dust2, hvor de kom foran 8-1, men så var det som om, at det gik op for dem, at modstanderen hed NAVI. De tabte i hvert fald de næste 12 ud af 13 runder, hvorfor mappet endte 13-9 til NAVI.
m0NESY er kandidat til at blive kåret som årets spiller i 2024, men på Dust2 var det w0nderful, der var serverens bedste AWP'er. Den unge ukrainer havde et fantastisk map, hvor han fik 20 ud af 25 kills med enten AWP'en eller scouten.
Og NAVI fortsatte deres dominans på Ancient, som de også havde valgt. Her skød de sig til en 9-3-føring på T-siden. Tempoet blev heller ikke sænket på defensiven, og lige pludselig var mappet og kampen færdig, 13-9.
Kampen var kun for seeding, så G2 er stadig med i turneringen. De bliver bare nødt til at starte i kvartfinalen, mens NAVI stryger direkte i semifinalen.