karrigan er den eneste dansker tilbage i turneringen.

Det sidste danske håb: Nu starter slutspillet i Forum

karrigan er den eneste danske spiller i slutspillet ved BLAST Premier Fall Final.

Torsdag blev de sidste kampe i gruppespillet afviklet og de sidste slutspilshold fundet. Her blev mareridtet en realitet, da hverken Falcons eller Astralis gik videre til slutspillet.

FaZe-kaptajnen karrigan gik videre til slutspillet som den eneste danske spiller, efter han og resten af sit hold slog netop Falcons i gårsdagens afgørende kamp.

I dag bliver kvartfinalerne skudt i gang, hvor G2 og Spirit krydser klinger i første opgør. Her kan vinderen se frem til en semifinale mod Vitality, mens taberen er ude af turneringen.

Efterfølgende gælder det dagens anden kvartfinale, som står mellem turneringens eneste tilbageværende danskere i form af karrigan fra FaZe og Liquids coach mithR.

FaZe og Liquid skal nemlig dyste om en plads i semifinalen, hvor NAVI venter lørdag.

Slutspillet løber af stablen foran publikum i Forum midt i København, og Dust2.dk er naturligvis på pletten til at jagte reaktioner og interviews gennem hele weekenden.

Dagens kampe:

G2
16:00
Spirit
Odds
FaZe
19:00
Liquid
Odds

Følg med her:

RetakeMain viser også BLASTs kampe med dansk kommentering på både Twitch og Pluto.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.