Mange ensidige kampe - XI indtager førstepladsen
Mandagens POWER Liga-kampe er ovre, hvor det må siges at have været en ensidig aften, da kun en af dagens fem opgør endte med tocifret runder til det tabende hold.
I aftenens sidste kampe var MASONIC og WOPA nemlig helt lige på 11-11, indtil strømmen på uheldigvis gik i MASONICs lokaler i Frederica, hvorfor WOPA spillede sig til matchpoint. Da en fra MASONIC allerede havde taget skade, før strømmen gik, blev runden ikke omspillet.
MASONIC sørgede dog for, at det ikke skulle ende med at koste dem kampen, da de formåede at skyde kampen i dobbeltovertid, hvor de langt om længe fik lukket mappet og sikret sig yderligere tre vigtige point her til aften.
I Astralis Talent-lejren var det en meget blandet aften, da det unge akademihold startede dagen med en dominerende 13-2-sejr over WOPA, hvorefter de tabte med præcis samme antal cifre til Preasy.
Skidt blev til værre for Copenhagen Wolves, som spillede to kampe her til aften, hvor det heller ikke blev til sæsonens første point. Det blev først til seks runder mod MASONIC, mens det blev til blot to mod XI.
Med XIs sejr over Copenhagen Wolves Academy har de desuden spillet sig op på førstepladsen med 12 point efter fem kampe.
På tirsdag tændes der op for Dust2tv, når 1. divisionen skal afvikles.