Dust2tv følger tæt 1. division i aften

Blot tre point skiller nummer 1 fra nummer 8 i 1. divisionen.

Den nye sæson af POWER Ligaen og divisionerne er i fuld gang, og efter endnu en veloverstået spilledag i POWER Ligaen vender vi nu blikket mod 1. division.

Her er det tæt i tabellen, hvor Linx Legacy, Kronjyllands Esport og MASONIC Academy deler førstepladsen med ni point hver.

Der er dog hele fem hold i hælene på dem med seks point hver, og tirsdag kommer vi et skridt tættere på at vide, hvem der rykker op, og hvem der må kæmpe for overlevelse.

Klokken 19:00 tager AaB imod Hedensted X SERA, og da begge mandskaber er på seks point, kan opgøret snildt få prædikatet 'sekspointsbrag', da en sejr her kan vise sig at være særdeles vigtig.

Aftenen fortsætter med to gange WOPA Academy, når de første skal i ilden mod SERA Ascent, inden HyperioN venter klokken 21:00.

Der er desuden action fra både 2. division B samt 3. division C på streamen.

Tirsdag venter disse kampe:

18:00 - Danmark Ølgod Efterskole X vs. Danmark AUC x Prestige - 2. division B
19:00 - Danmark AaB vs. Danmark Hedensted X SERA - 1. division
20:00 - Danmark WOPA Academy vs. Danmark SERA Ascent - 1. division
21:00 - Danmark HyperioN vs. Danmark WOPA Academy - 1. division
22:00 - Danmark Ingen Arme vs. Danmark WOPA Unknowns - 3. division C

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.