Skolemesterskaber er åbent for tilmelding
Har du altid haft lyst til at smadre nabo-skolen i CS? Så er der godt nyt.
Skolemesterskaberne er et forholdsvist nyt projekt, der inviterer alle landets grundskoler til at dyste i esport.
Der er nu åbnet for tilmeldingen til den 3. udgave af skolemesterskaberne, hvor man kan dyste i enten Counter-Strike 2 eller EA Sports FC 25.
Turneringen i CS løber over syv uger online, hvor der spilles én kamp om ugen. Herefter er der LAN finale i Frederecia for de otte bedste hold. Målsætninger er, at der skal være 100 deltagere og mindst 1500 besøgende til LAN-eventet.
Herudover kommer der til at være konkurrencer, opvisningskampe, give-aways og et stort expo-område med gamingmuligheder ved finalerne.
Sidste år var der 38 skoler repræsenteret med 52 hold i alt, og det ikke-kommercielle projekt satser på at få mindst 75 hold med i denne udgave af skolemesterskaberne.
Skolemesterskaberne har i denne sæson indgået samarbejde med kendte navne på den danske CS-scene som Simon Kjær, HooXi, Daniel Vorborg og Pixel-TV. Hvad, samarbejdet går ud på, er ikke offentliggjort, men mon ikke vi kan regne med at se et kendt ansigt eller to til finalerne.
Hvis du gerne vil deltage i skolemesterskaberne, så skal du tage fat i din lærer og tilmelde jeres skole HER.
Vigtige datoer:
-
Tilmeldingsfrist: 1. december 2024.
-
Indledende runder løber fra 6. januar til 1. marts 2025.
-
LAN finale i Frederecia den 21.-22. marts 2025.