NAVI vinder over Vitality på Tuscan
Du læste rigtigt. Tuscan er tilbage på menuen – i hvert fald for en stund, som et nostalgisk glimt fra fortiden
Lørdag aften var der topbrag på menuen, da NAVI skulle møde verdens nummer tre fra Vitality.
Det var dog en showmatch arrangeret af holdenes sponsorer.
Selvom mandskaberne er bedst kendt for at spille på de store scener og kæmpe om millioner i præmier, var det en lidt anderledes lørdag for nogle af de bedste spillere i verden.
Kampen blev spillet på Tuscan. I CS 1.6 var banen kendt for sine omgivelser fyldt med sand. I dagens anledning fyldte sandet mindre.
Selvom spillerne løb rundt og havde det sjovt, blev det alligevel en tæt affære mellem holdene. NAVI endte med en sejr på 13-11.
I skrivende stund er holdene i gang med næste map, Italy, hvor de spiller deres sidste kamp.
Det er ikke længe siden, at Astralis og Falcons mødte hinanden til en showmatch ved ESL Pro League, hvor de spillede på Train.
Se kampen på Tuscan her: