Amerikanere går ind i Counter-Strike med dansk mandskab
Den amerikanske organisation Daystar træder ind i Counter-Strike med et dansk hold.
De har mandag annonceret BehinDx og kompagni, der tidligere tørnede ud for Molotov.
Det er blot tre uger siden, at BehinDx skrev på X, at mandskabet søgte et nyt hjem, da kontrakterne med Molotov udløb.
Nu skal de repræsentere det nye Daystar, der blev grundlagt i år som følge af en sammensmeltning mellem to organisationer fra den nordamerikanske Rainbow Six: Siege-scene.
Selvom det er første gang, at Daystar huser et Counter-Strike hold, så har ejerne bag tidligere haft flere CS:GO-hold i Nordamerika. Organisationen vendte blikket mod Danmark blandt andet på grund af storholdene Astralis og Heroic men også på grund af grasrodshistorierne.
Dansk CS har altid være en fast del af spillet, fra powerhouse organistion såsom Astralis og Heroic til fantastiske græsrodshistorier fra Copenhagen Flames. Dansk CS er noget, jeg personligt altid har haft en stor kærlighed for at se og støtte, fra Tricked til North. Da vi så, at det her holdkort ledte efter en organisation, føltes det som det perfekte match, fortæller Daystar-ejer Pendii i forbindelse med annonceringen.
Mandskabet er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 128 på HLTVs verdensrangliste og ligger nummer ni på den danske POWER Ranking - og det kan godt blive vildere.
Blandt ambitionerne er blandt andet at rykke op i ESL Challenger League og spille med i CCT, hvilket vil svare til at ligge sig op på siden af hold som ECSTATIC.
Vores mål på kort sigt er at etablere os i top syv i Danmark. Vi konkurrerer i øjeblikket i ESEA Advanced og United 21. Vi sigter mod at rykke op i ESL Challenger League og førstedivision af United 21. Vi vil meget gerne deltage i flere CCT-turneringer, European Pro League og lignende, lyder det fra Pendii.
Der er dog ikke kun internationale HLTV-turneringer på radaren for Daystar, der også håber at kunne spille med i POWER Ligaen, fortæller ejeren.
Vi vil gerne spille med i den øverste division af POWER Ligaen og konkurrere mod andre danske hold.
Foruden Counter-Strike-holdet har Daystar også to hold i Rainbow Six: Siege - et tophold baseret i Hong-Kong og et nordamerikansk akademihold - samt en dansk Rocket League-spiller, Nico.
Daystar består af:
-
BehinDx
-
Viggo
-
stesso
-
bekker
-
Speedie