Mesterlige m0NESY skyder G2 i finalen
Det blev et tæt opgør i den første semifinale i BLAST World Final, mellem G2 og Vitality. I sidste ende tippede det dog lige nøjagtigt over til G2s fordel.
At det endte med, at tippe over til G2s fordel, kan de selv takke deres unge russiske superstjerne, m0NESY, for. Han var igen den afgørende faktor for sit hold, da han - med endnu en mesterlig præstation - var med til at sikre finalepladsen.
Især på opgørets første map, Vitalitys mapvalg, Dust2, var m0NESY fyr og flamme. Her leverede han flotte 28 kills, en ADR tæt på de 125, og en rating på 1,94.
Vitalitys stjerneduo, ZywOo og Spinx, gjorde ellers alt hvad de kunne, for at holde trit, og tippe det over til Vitalitys fordel i stedet. Men de kæmpede i sidste ende forgæves mod m0NESY og co., der viste sig, at være for stærke.
G2 gik til pausen foran 9-3 på Dust2, efter en stærk CT side. Vitality kæmpede sig dog flot tilbage, og kunne en overgang lugte muligheden for, at sende mappet i overtid, særligt takket være en velspillende ZywOo.
Så vidt kom det dog ikke, da m0NESY, og resten af hans holdkammerater hos G2, lukkede mappet ved stillingen 13-10.
ZywOo-show på Inferno
Med det første map i hus, og en samlet 1-0-føring, i G2s favør, fortsatte løjerne på deres valg af map, Inferno. Og lige så mesterlig m0NESY var på Dust2, lige så formidabel var ZywOo på Inferno.
Ved pausen var det hele lige 6-6, trods en stærk start fra G2, der endte med, at sætte en 6-1-føring over styr på T siden. Efter pausen var det så Vitalitys tur, på deres T-side, til at trække fra. Og de endte med, at trække afgørende fra.
Blandt andet takket være dette flotte ace af ZywOo, der i den grad storspillede på Inferno, gav Vitality blot én runde væk efter sideskiftet, inden de lukkede og vandt mappet med cifrene 13-7.
Dermed skulle semifinaleopgøret afgøres på et tredje og afgørende map, i dette tilfælde, Mirage.
Nedsabling på det afgørende map
Mirage startede, ligesom Inferno, som en tæt affære. Det var godt nok ikke helt lige ved pausen, men tæt på, da G2 blot var foran 7-5.
Efter sideskiftet, blev resten af opgøret en ren og skær nedsabling. G2 tromlede ganske enkelt afsted på T siden, hvor de var helt suveræne og kun afgav tre runder.
m0NESY gik igen forrest for G2, om end NiKo ikke ville stå helt i skyggen af sin unge holdkammerat. De to var i særklasse, ikke mindst m0NESY, og det var nok for G2 til både at sikre mappet, den samlede sejr, og en finaleplads.
I finalen skal m0NESY og resten af G2-holdet op imod enten Astralis eller Spirit.
Hvem der ender med, at tage den anden og sidste finaleplads ved BLAST World Final i Singapore, finder vi ud fra omkring klokken 13:55 dansk tid, hvis alt forløber efter planen.