POWER Liga-finalerne er i gang
LIVE
G2 er klar til majoren i Shanghai.

G2 vandt dramatisk topbrag

G2 er videre til majoren. Spirit hænger i en tynd tråd.

Der var dømt topbrag i dagens sidste kamp i RMR B-turneringen, da de to giganter, G2 og Spirit skulle op imod hinanden.

Det blev et opgør, som i den grad levede op til prædikatet topbrag. Det var et velspillet opgør, som bød på lidt af det hele, inklusiv en dramatisk afslutning.

Kampen blev sat i gang på Spirits valg af map, Ancient. Her var det helt lige, 6-6, inden sideskiftet. Efter sideskiftet sad G2 på tingene. De dominerede anden halvleg, og gav kun tre runder væk, mens de selv kunne køre sejren i hus på det første map.

Efter Ancient stod der Mirage på menuen. Det havde G2 valgt. Her var det Spirit, der sad på kampen fra mappets start. Som CT leverede de en solid første halveg, der sikrede dem en 9-3-føring. Og den føring satte de ikke over styr.

Russerne endte med at vinde mappet, 13-5. Og så skulle det afgøres, hvem af de to hold, der skulle videre til majoren, på det tredje og sidste map, Nuke.

Vild overtidsafslutning

G2 lagde ud som CT på det afgørende map. Og det gjorde de med manér. De sikrede sig en 8-4-føring inden sideskiftet, efter en solid indsats.

Det ville Spirit dog ikke stå i skyggen af. Efter pausen satte donk og co. ligeledes en solid defensiv op. Solid nok til, at trække opgøret i overtid.

I overtiden fortsatte dramaet fra den ordinære spilletid. Det bølgede lidt frem og tilbage, og gik til tider noget vildt for sig. Se bare her:

G2 fik til sidst sat en prop i og lukket kampen med cifrene 16-14. Dermed går de 3-1 i RMR B-turneringen, og er klar til majoren i Shanghai.

G2
2 - 1
Spirit
Alle maps
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Nikola 'NiKo' Kovač 65 - 50 +15 99.2 75.7% 1.35
Guatemala Mario 'malbsMd' Samayoa 48 - 47 +1 74.8 71.4% 1.04
Nemanja 'huNter-' Kovač 47 - 48 -1 68.2 74.3% 1.03
Ilya 'm0NESY' Osipov 40 - 48 -8 64.4 70.0% 0.90
Janusz 'Snax' Pogorzelski 29 - 46 -17 48.6 67.1% 0.68
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 56 - 45 +11 82.9 70.0% 1.19
Danil 'donk' Kryshkovets 55 - 52 +3 91.0 71.4% 1.15
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 49 - 45 +4 71.5 72.9% 1.04
Boris 'magixx' Vorobiev 36 - 46 -10 64.2 74.3% 0.92
Leonid 'chopper' Vishnyakov 42 - 43 -1 63.6 71.4% 0.91

Mens G2 er klar til majoren, så hænger Spirit - en af forhåndsfavoritterne - pludselig i en tynd tråd.

De skal i kamp igen i morgen, hvor de får endnu en chance for, at spille sig videre til majoren. Taber de til gengæld i morgen, så går de glip af årets sidste store turnering.

Faktaboks

Stillingen ved EU RMR B:

3-0 - Videre
BIG
3DMAX

3-1 - Videre
Virtus.pro
HEROIC
G2

2-2
9 Pandas
Danmark Sashi
Sverige NIP
Passion UA
Danmark Astralis
Spirit

1-3 - Ude
Aurora
Danmark TSM
Eternal Fire

0-3 - Ude
PARIVISION
B8

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.