Valve retter sticker-fejl
Natten til torsdag smed Valve en større opdatering ud til Counter-Strike, som blandt andet inkluderede stickers til majoren i Shanghai.
Inden RMR-turneringerne og selve majoren havde Valve allerede gjort det klart, at udskiftningsspillere ikke ville få stickers hvis de kvalificerede sig til majoren. I stedet ville stickers gå til den spiller, som udskiftningsspilleren havde erstattet.
Det til trods, så begik Valve dog selv lidt af en brøler, da de ved en fejl havde givet stickers til MIBRs udskiftningsspiller, Lucaozy, i stedet for deres bænkede spiller, brnz4n.
Valve har dog i sinde, at rette op på fejlen, og sørge for, at Lucaozys stickers retmæssigt bliver erstattet med stickers til det brasilianske holds bænkevarmer, brnz4n. Det har Valve bekræftet over for HLTV.
brnz4n kan dermed se frem til, at blive foreviget i spillet, også selv om han slet ikke deltager ved majoren. Selv om Lucaozy mister sine stickers igen, så er han allerede foreviget i spillet med stickers fra sin deltagelse ved majoren i Paris, sidste år.