SJUUSH FORLADER HEROIC
HEROIC har haft travlt i løbet af december og januar, da holdet har solgt tre af sine spillere til Falcons og én til Liquid.
Det efterlod sjuush tilbage som ene mand, men nu er danskeren også færdig i HEROIC.
Det har HEROIC annonceret onsdag på X.
Dermed er danskeren efter næsten fire år i HEROIC for en stund uden et hold.
Den 26-årige rifler har angiveligt allerede fremtiden på plads, da HLTV i sidste uge kunne erfare, at han og Snappi er på vej til NIP.
Ifølge mediet skulle det resterende af holdkortet udgøres af den tidligere SAW-duo, arrozdoce og ewjerkz, mens r1nkle som den eneste forbliver fra NIPs nuværende hold.
Dust2.dk kunne afsløre i sidste uge, at HEROIC angiveligt henter SunPayus, nilo og Sangal-trioen LNZ, yxngstxr og xfl0ud ind i varmen. Holdkortet forventes at blive offentligjort inden længe, da holdet den 14. januar spiller med i BLAST Bounty.