POWER Liga-hold tørner sammen i EPL
Mandag aften spiller både Preasy og WOPA to kampe hver i POWER Ligaen. Inden da varmer de to hold, denne lørdag, op til mandagens kampe ved at møde hinanden i en onlineturnering.
De to danske POWER Liga-mandskaber tørner lørdag sammen i gruppespillet i den 22. sæson af European Pro League. De to danske hold spiller åbningskamp mod hinanden i turneringens gruppe D, som også har deltagelse af Copenhagen Wolves og finske Heimo.
Preasy og WOPA er to ud af i alt tre danske hold, som deltager i EPL-turneringen, hvor der i øvrigt ikke er VRS-points på spil til Valves rangliste. Også Astralis Talent deltager i turneringen. De vandt onsdag deres første gruppekamp med samlet 2-0 over et andet finsk hold, HAVU.
Det er altså en god mulighed for de danske hold til at pudse formen af, inden det mandag går løs i POWER Ligaen. Mandag møder Preasy både Hedensted X Sera og Linx Legacy, mens WOPA i løbet af mandag aften tørner sammen med ECSTATIC og Linx Legacy.
Så er det ligeledes en god mulighed for begge mandskaber til, at få spillet de nye folk ind. Hos Preasy har Patti spillet med i stedet for Equip siden årsskiftet, mens WOPA de seneste kampe har spillet med n1Xen i stedet for leakz.
Har CCT fået styr på reglerne?
Netop ECSTATIC, som er det ene af de to hold, som WOPA møder i POWER Ligaen mandag aften, varmer også lørdag op til deres kampe i ligaen.
Det gør de først med et opgør i den lukkede kvalifikation til den 17. udgave af CCT Season 2 Europe. Her møder de spanske Iberian Soul.
Værd at notere sig her er, at den 17. udgave af CCT Season 2 Europe, samt den lukkede kvalifikation til denne turnering, indtil videre står som 'ranked' og pointgivende til Valves rangliste, på HLTV.
Modsat den 16. udgave, der står som 'unranked' på HLTV, og som ifølge Valve ikke fulgte reglerne, og derfor blev frataget sin status som VRS-berettiget.
Selvom der ikke er VRS-points på spil i den 16. udgave af CCT Season 2 Europe, så spiller ECSTATIC stadig med i turneringen.
Her møder de senere lørdag eftermiddag det europæiske hold, Fire Flux, i en direkte duel om en plads i turneringens slutspil. Begge mandskaber er 2-0 i turneringens swiss-stadie, og altså blot én enkelt sejr fra videre avancement.
Formår ECSTATIC, at spille sig frem til slutspillet, så kan det endvidere meget vel være, at den danske kommentator, Anders Blume, kommer til at kommentere deres kampe.
Udover WOPA, så møder ECSTATIC også Astralis Talent på mandag i POWER Ligaen.