
BLAST beklager misforståelse omkring flameZ-klip
flameZ modtog hadbeskeder efter nederlaget til Eternal Fire, da et replay viste, hvad der lignede en provokerende gestus mod modstanderne.
BLAST viste replay af hændelsen efter flameZ sikrede Vitality holdets første runde på Anubis, da de fik reduceret til 1-4.
Efter kampen har BLAST taget bladet fra munden og forklaret, at situationen blev taget helt ud af kontekst. I en officiel udtalelse på det sociale medie X forklarer turneringsarrangøren, at gestussen var en intern joke mellem flameZ og kameraholdet før kampen.
BLAST erkender, at det var en fejl at vise klippet som et replay, og undskylder for den uheldige opmærksomhed, det har skabt.
flameZ forklarer selv situationen, hvor den løftede langefinger var en intern joke mellem ham og kameraholdet.
Fotografen bag kameraet, Stephanie "Vexaine" Lindgren, bakker flameZ op i en kommentar til opslaget:
Jeg er bogstaveligt talt fotografen, som han rækker finger af. Han fortæller sandheden. Han gjorde det endda før kampen startede.
Med den forklaring håber både flameZ og BLAST at kunne lægge sagen bag sig.
Se klippet her
Kampen endte med et skuffende nederlag til Vitality-holdet, der spillede deres første LAN-kamp med ropz på holdet.