jabbi og Astralis fik hevet kampen mod FlyQuest over stregen på et hængende hår.

jabbi efter tæt sejr: "Vi skal stadig fikse nogle ting"

Astralis overlevede imod FlyQuest efter en snæver 2-1 sejr.

Astralis og FlyQuest dominerede hinandens map picks, men Astralis endte sejrsherrer efter en neglebider på Inferno.

Det var en lettet jabbi, der efter kampen imod FlyQuest satte ord på sejren til vores brasilianske søsterside, Dust2.com.br:

Det var en sjov kamp at spille. Det gik frem og tilbage, men jeg er rigtig glad for, at vi fik den over stregen til sidst.

Astralis' turneringsliv er igen på linjen fredag eftermiddag, hvor paiN afventer det danske mandskab.

paiN, der senest fik klø 2-0 af Tauson og co. fra GamerLegion, mener jabbi er en god modstander:

De (paiN) har været gode på det seneste. De gjorde det godt til majoren, og de er et godt hold, så det bliver en god kamp. Jeg ser frem til kampen.

Ifølge jabbi præsterer Astralis ikke til deres topniveau lige nu, men det går fremad.

Den danske riffelspiller har dog forventninger om, at Astralis skal vise et højere niveau i Polen, hvis de skal besejre paiN og gå videre til playoffs:

Det går ikke så godt, som det kunne lige nu, men vi fikser tingene til træning, og det vil vi også vise i kampene. Det går bedre og bedre, men vi skal stadig fikse nogle ting, hvis vi vil i playoffs.

Astralis og jabbi skal vinde over brasilianske paiN fredag kl. 18:30, hvis de vil gå dybere i turneringen. Et nederlag betyder, at Astralis bliver elimineret fra IEM Katowice i turneringens gruppestadie.

#1(Med 0 svar)
30. januar 2025 kl. 20:08
kagemandtoga
det tør siges
#2(Med 0 svar)
31. januar 2025 kl. 09:45
Johnnyw0w
Går det virkelig “bedre og bedre”. Virker ikke sådan
#3(Med 0 svar)
31. januar 2025 kl. 09:53
bimse
Vi har hørt, at det går pisse godt i prac fra flere personer nu - det tænker jeg ikke, at man lyver om. Det er dog en verden til forskel på prac og officials, så nu må de altså lige tage sig sammen og kvalle i aften. Der er rigtig mange gode scenarier, som de kan kigge på fra kampen i går - og udbedre, det håber jeg, at vi ser ske.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.