Spirit nærmer sig arenaen
Tirsdag eftermiddag forsøgte Liquid at eliminere de forsvarende IEM Katowice-mestre, men opgaven viste sig for svær.
Dagen forinden havde Spirit lidt deres første nederlag i 2025, mens Liquid overlevede første runder af lower bracket ved at sende MOUZ ud.
Liquid valgte Nuke som første map og fik en solid start med seks runder på T-siden – et resultat, de kunne være tilfredse med. De fortsatte det gode spil på CT-siden ved at vinde pistolrunden og de to efterfølgende runder, men derefter tog Spirit over. donk og co. satte gang i et comeback og lukkede kampen 13-10.
Spirit fortsatte deres momentum på andet map og efterlod ingen tvivl om udfaldet. Modsat Nuke blev det aldrig spændende, da Spirit sad tungt på opgøret og lukkede mappet med en overbevisende 13-8-sejr.
Dermed kan Spirit gøre sig klar til 18:30. Her skal de atter skal i aktion, hvor GamerLegion venter, som kort inden vandt over Astralis. Liquid forlader turnering efter nederlag til The MongolZ og Spirit i gruppespillet.