![](https://img-cdn.hltv.org/gallerypicture/aGezHT47JLpTiYI02RxsuC.jpg?ixlib=java-2.1.0&w=1200&s=2aef534a5d4e0efe4b08ebe9a8517a3b)
MOUZ sejrer i Spinx-debut
Så er PGL Cluj-Napoca 2025 skudt i gang. Turneringen startede med en sejr til MOUZ i turneringens første opgør mellem dem og BIG.
MOUZ kom dog på ingen måde let til sejren. På det første map, Ancient, voldte BIG store problemer for Spinx og resten af MOUZ-holdet.
BIG sad på opgøret allerede fra begyndelsen, og det kunne end ikke denne flotte aktion fra torzsi ændre på.
Trods en skidt start formåede MOUZ dog alligevel at sørge for, at det var helt lige inden sideskiftet.
Efter sideskiftet lagde BIG igen bedst ud. De spillede sig hurtigt foran 12-7, og så lignede det en sejr til tyskerne på deres eget map.
MOUZ kæmpede sig dog igen stærkt tilbage. Igen fik de udlignet til sidst, og så skulle det afgøres i overtid. Her viste MOUZ sig at være det bedste hold. De vandt tyskernes map, 16-13.
Og det kom selv bag på MOUZ' nye IGL, Brollan, at MOUZ kunne komme så stærkt igen.
Efter Ancient var overstået fortsatte opgøret på MOUZ' map, Mirage. Det blev en engangsforestilling næsten fra start til slut.
Foran 7-5 inden sidebyttet slagtede MOUZ deres modstander efter sidebyttet. Seks runder i streg, og så var sejren i hus.
Den perfekte start for Spinx i MOUZ-trøjen. Han var, sammen med sin landsmand, xertioN, kampens bedste spiller.
Med sejren er MOUZ samlet 1-0, mens BIG til gengæld dropper ned i den kedelige ende af tabellen, samlet 0-1.