![](https://img-cdn.hltv.org/gallerypicture/BUVDJ8yHcNU7DLJcZsHrdX.jpg?ixlib=java-2.1.0&w=1200&s=3e4d74ea99a97f68700c79cfcd713830)
Danskere i kamp om pladser i PGL Bukarest-kvalifikationen
Der er stadig solid dansk repræsentation i den afgørende fase af jagten på en plads i den lukkede kvalifikation til PGL Bukarest 2025.
Lørdag kl. 16:00 afvikles syv kampe samtidigt.
I den øverste del af bracket starter OG, med Buzz og Chr1zN, mod Rebels i en BO1-kamp. OG kan ikke møde danske hold eller NIP før finalen, hvor begge finalister på forhånd har sikret sig en billet til den lukkede kvalifikation.
Det betyder, at Astralis Talent, Preasy og NIP kæmper om en af de sidste pladser. De træder dog først ind i femte runde, hvor den sidste BO1-kamp spilles. Fra kvartfinalen spilles alle kampe i BO3-format.
Astralis Talent møder det ukrainske hold ALGO, der sikrede sig en plads i femte runde efter en sejr i dobbeltovertid.
Preasy møder det russiske mandskab RUBY, der tidligere i turneringen sendte både WOPA og DeSorteFaar ud. Preasy har nu muligheden for at tage revanche på vegne af de danske hold.
NIP møder benchedd, og vinderen af denne kamp møder enten Preasy eller RUBY i kvartfinalen.
Kampene med dansk deltagelse:
Der er to pladser på højkant i den lukkede kvalifikation lørdag. Der er i alt otte pladser til den lukkede kvalifikation, og den første af fire åbne kvalifikationer afsluttes lørdag.
Du kan også selv holde øje med resultater og brackets HER.
Den lukkede kvalifikation begynder den 28. februar og løber frem til den 3. marts. Herfra kvalificerer ét hold sig videre til Bukarest.