
SLUT: Ét dansk hold videre
Håbefulde danske hold skal prøve at spille sig til PGL Bukarest 2025. Vi følger den anden af fire åbne kvalifikationer, og giver dig det løbende overblik her.
Nu skal de mange danske hold forsøge at komme gennem nåleøjet og sikre en billet til Bukarest. På deltagerlisten er vi flot repræsenteret af hold fra POWER Ligaen og divisionerne, med mere.
Klokken 16:00 står de første kampe til at gå i gang, og vi kommer til at opdatere artiklen løbende med resultater og sjove indslag. De seneste opdateringer vil blive vist under holdlisten.
Der er i alt otte pladser i den lukkede kvalifikation på højkant, og den anden åbne kvalifikation spilles søndag og mandag med to pladser på højkant.
Den lukkede kvalifikation skydes i gang den 28. februar og løber frem til den 3. marts. Herfra skal ét hold sendes videre til Bukarest.
Du kan også selv holde øje med resultater og brackets HER.
Streams
PGL har blokeret streams til de åbne kvalifikationer.
De har meddelt, at POV-streams IKKE vil være tilladt i løbet af kvalifikationerne til PGL Bukarest 2025.
Bracket
Kvalifikationen begynder klokken 16:00. Herunder følger en deltagerliste med udvalgte hold samt liveopdateringer fra kvalifikationen.
Deltagerlisten til den kvalifikationen tæller blandt andet:
Videre til dag 2
-
Mission Possible (birdfromsky, Licale, b0RUP, nicoodoz, Vegi)
Ude runde 5
-
XI (few, anber, Dengzoe, Damkilde, Scr0b)(Runde 5) -
WOPA (PR1mE, Gnøffe, sL1m3, Vster, n1Xen)(Runde 5)
Ude runde 4
-
Preasy (Griller, Viggo, AcillioN, Beccie, Patti)(Runde 4) -
Astralis Talent (kroK, suma, Zanto, kiR, ANSG1)(Runde 4) -
MASONIC (Botman, FrekaFiskeNN, Noryup, Frøslev, grumpyMonk)(Runde 4)
Ude runde 3
-
Morten og Peter (JUGiGod, buNNy, Mahhe, zirex, Fredaddy)(Runde 3) -
Volt (JBOEN, Maze, skyye, smekk, msNg)(Runde 3) -
Inner Circle (QQ, Fessor, Styko, oksar, kRaSnaL)(Runde 3) -
Persona Grata (kwezz, majky, kevve, shyyne, Grashog)(Runde 3)
Ude runde 2
-
Tricked (leakz, valde, Queenix, notaN, salazar)(Runde 2) -
Linx Legacy (Lumsen, Skodo, zypztw, thamlike, escilea111)(Runde 2) -
Prestige Esport Penguins (PihLziNh0, givenchy, Staby, Hauge, b0b819)(Runde 2) -
HyperioN (Damsi, Inspire, Boye, Mol011, TorNEX)(Runde 2) -
GameZone (Tuff, MistFire, Woodz, demolka, brnr)(Runde 2) -
EYEBALLERS (JW, flusha, HEAP, poiii, delle)(Runde 2) -
Johnny Speeds (draken, Sapec, Ro1f, SHiNE, MaiL09)(Runde 2) -
kONO (cptkurtka023, amster, s4ltovsk1yy, Sijeyy, zogeN)(Runde 2) -
mixpendables (k1t0, syrsoN, prosus, tiziaN, widow)(Runde 2)
Ude runde 1
-
Wheelchair Dealers (Bunke, zAGGITARIUS, Firexzzz, K1ngShield, kakaomaelk)(Runde 1) -
Bet322 (Poulzen, Kell3r, Tubsy, Tapzz, Etyyy)(Runde 1) -
Avanti Esport (BlocH, Emil88, Freddy, b1zjr, Knum)(Runde 1)
Mangler dit hold på listen? Skriv holdnavn og lineup som en kommentar, og så får vi det på listen.

Ét dansk hold videre ◴ 23:46
Ligesom i den første åbne kvalifikation har Mission Possible sikret sig en plads videre til dag 2 i den anden kvalifikation.
Sidste gang havde de selskab af Preasy, men da både WOPA og XI tabte i runde fem, er de videre som det eneste danske mandskab.
I morgen skal de spille imod Leo Team, der består af flere ukrainske spillere.
Dermed lukker vi nu også ned for dagens live-dækning. Husk at følge med på siden i morgen for flere detaljer for de næste kvalifikationer.
Sov godt!

WOPA misser dag 2 ◴ 23:41
WOPA og GenOne havde gang i en tæt kamp på Train, da den stod helt lige ved pausen med cifrene 6-6, men efter sideskiftet ændrede det hele sig.
Franksmændene tog nemlig fuldstændig over kampen ved at vinde seks runder i streg og bragte sig dermed foran med 12-6. Herefter vandt WOPA en enkelt trøsterunde, før kampen blev lukket og slukket.
I morgen skal JACKZ og kompagni møde kosovanske Bad News Eagles. WOPA må prøve lykken igen på torsdag i den tredje kvalifikation.

Helt lige i WOPA-kampen ◴ 23:23
Til trods for nogle problemer i starten af kampen er opgøret mellem WOPA og GenOne kommet godt i gang.
Duellen bliver taget på Train, hvor holdene i skrivende stund står helt lige med cifrene 5-5.

WOPAs kamp genstartes ◴ 23:02
Det er ved at blive sent, og de fleste vil nok gerne snart ramme køjen, WOPA-holdet inklusiv.
PR1mE og kompagni ser ud til at skulle vente lidt længere, da kampen mod GenOne bliver genstartet, da franskmændene havde en spiller, der crashede og ikke kunne joine igen.
Kampen stod 2-1 i GenOnes favør.

XI falder på målstregen ◴ 22:57
Det bliver heller i denne omgang, at XI-mandskabet spiller sig videre til anden dag i en kvalifikation, da Dengzores tropper har tabt dagens sidste kampe.
POWER Liga-holdet gav dog ikke op uden modstand, da franske Mercenaries blot vandt med 13-10 på Ancient, hvor netop kaptajnen Dengzoe var den bedste fra XI.
I morgen skal franskmændene møde RHYNO ESPORTS.

Mission Possible videre til dag 2 ◴ 22:46
Mission Possible er det første danske mandskab, der har booket en plads videre til dag 2, efter de har slået Virtual Cottage.
birdfromsky guidede sit hold til sejr på Anubis, hvor de uden alt for store problemer formåede at vinde med 13-6.
I morgendagens første kamp venter enten Leo Team eller Sabrina.

Nu skal WOPA endelig spille ◴ 22:32
Efter et par timers ventetid er det endelig tid til, at PR1mE og resten af WOPA atter engang skal indtage serveren.
GenOne har nemlig vundet i runde fire på stensikkert vis med cifrene 13-4 mod polske AgenciUSB og er dermed klar til at møde WOPA i den femte og afgørende runde for i dag.
Samtidig står den 7-3 til Mission Possible mod Virtual Cottage, mens XI er bagud med 2-7 mod Mercenaries.

WOPA venter stadig ◴ 22:24
Imens XI og Mission Possible er kommet godt i gang med sine kampe, venter WOPA stadig på at starte, da kampen inden ikke er afgjort endnu.
GenOne og AgenciUSB har netop nået halvlegen, hvor det førstnævnte mandskab er foran med 9-3, hvorfor det altså kan ske at blive en hurtig affære.
I de to andre kampe står der 6-0 til Mission Possible mod Virtual Cottage og 2-2 mellem XI og Mercenaries.

XI videre til sidste runde ◴ 22:08
Ligesom både WOPA og Mission Possible er XI som det sidste danske mandskab videre til runde fem i dagens kvalifikation.
Dengzoe og kompagni sikrede sig sin sejr på overbevisende facon med cifrene 13-4 på Ancient mod BandaSjeba, der består af et par subtop-spillere i Polen.
I den sidste kamp venter dog en svær modstander i franske Mercenaires, der tæller profiler som Kyojinn og Djoko.

Mission Possible klar til dagens sidste runde ◴ 22:02
Mission Possible slutter sig til WOPA i den femte og afgørende runde for i dag, da birdfromsky og kompagni netop har slået Lazer Cats med 13-6.
Det skete overbevisende på Nuke mod det ukrainske hold, der blandt andre tæller Templ og MAGILA.
I den næste runde skal Mission Possible i duel med Virtual Cottage, der huser EspiranTo og aidKit.

Astralis Talent også elimineret ◴ 21:50
Astralis Talent er det tredje danske mandskab, der ryger ud i fjerde runde, da danskerne netop har tabt med 11-13 til Sup3rior.
Det balkanske hold sikrede sig sejren på Ancient, suma aldrig formåede at komme i gang med bare 12 kills.

Preasy falder ◴ 21:31
Fjerde runde blev endestationen for AcilioN og resten af Preasy, der netop har tabt med 10-13 til Little Red Door.
Kampen blev afviklet på Ancient, hvor Griller med sine 21 kills gjorde, hvad han kunne for at holde danskerne i kampen.
Hvis det var danskerne, der havde vundet, skulle de have mødt BANNDA i den femte og sidste runde for i dag.

Danskerne godt i gang med runde 4 ◴ 21:25
Fire ud af de fem resterende danske mandskaber er godt i gang med dagens næstsidste runde, den fjerde.
WOPA er som de eneste indtil videre klar til den femte og sidste runde, mens de fire andre er kommet godt i gang med sine kampe.

birdfroskys tropper slår Jame ◴ 21:10
Mod forventningerne har birdfromsky og resten af Mission Possible formået at overraske og slå James PARIVISION.
Det skete med en 13-6-sejr på Inferno, hvorfor det danske mandskab nu er videre til runde fire mod Lazer Cats.

Femte runde er den sidste i dag ◴ 20:36
Der er stadig nogle runder at nå igennem, før man som hold kan ånde hvilende op, da femte runde er den sidste i dag.
Det fremgår af PGLs regelsæt.
Indtil videre er WOPA som de eneste nået til runden, mens MASONIC lige akkurat missede den.
For XIs vedkommende, som første lige er begyndt på tredje runde, kan det altså sket at blive en lidt senere aften end visse andre.

Danskere møder James mandskab ◴ 20:26
Til trods for en håndfuld danske hold, heriblandt mest nævneværdigt Tricked, er ude af kvalifikationen, bider de resterende fra sig.
Flere af holdene har allerede spillet sig videre til fjerde runde, og nu slutter Preasy sig til dem, der nu møder Little Red Door.

Danskere møder James mandskab ◴ 20:09
birdfromsky, nicoodoz og resten af Mission Possible står over for en svær modstander i form af PARIVISION.
Det danske mandskab skal møde Jame og resten af det russiske mandskab i runde tre. I næste runde venter Lazer Cats.
Foruden Mission Possible står XI-mandskabet måske også over for en svær opgave i form af Johnny Speeds, der i øjeblikket spiller om æren at møde danskerne.

WOPA også videre til runde 4 ◴ 19:49
Ligesom MASONIC har WOPA også skudt sig videre til runde 4 i kvalifikationen.
PR1mE og kompagni har netop besejret Woe From Wit og i næste runde venter enten OnTheFins eller 2077ESPORT.

MASONIC buldrer videre til runde 4 ◴ 19:39
Imens de fleste danske mandskaber så småt begynder at spille sig videre til runde 3, er MASONIC ét skridt foran.
blaqs tropper har nemlig allerede spillet sig i runde 4, hvor de støder sammen med WeLoveUSmooya. Kampen er allerede så småt ved at starte.

Astralis Talent sejrer mod danskere ◴ 19:29
13-3.
Det er cifrene, som Astralis Talent netop har vundet med i danskerbraget mod 2. divisionsholdet Prestige Esport Penguins.
Med sejren på Nuke er kiR og kompagni videre til runde 3, hvori de støder sammen med enten RoundsGG eller The Prodigies.

Stor føring i pausen ◴ 19:24
Astralis Talent har bygget på sin føring i danskerbraget mod Prestige Esport Penguins, da POWER Liga-holdet nu er foran med 10-3.
Talent-holdet var foran med 9-3, hvorfor de altså har vundet pistolrunden og ser ud til at lukke kampen inden længe.

Astralis Talent foran i danskerbrag ◴ 19:12
Astralis Talent er kommet bedst fra start i danskerbraget mod Prestige Esport Pengiuns, der til daglig spiller 2. Division.
Kampen bliver afviklet på Nuke, hvor kiRs tropper er foran med 6-1.

BENDTNERS HOLD BRAGER UD ◴ 18:52
Nicklas Bendtners hold, Tricked, er allerede ude efter et stort 7-13-nederlag mod ukrainske TEAM NEXT LEVEL.
Kampen blev afviklet på Nuke, hvor Tricked-mandskabet gjorde brug af notaN som stand-in for Nodios.
Dermed er Tricked ude efter bare én kamp og må vente til næste kvalifikation, som spilles på torsdag.

Danskerbrag i vente ◴ 18:43
WOPA og Mission Possible er alle videre til runde 3, og nu skal Astralis Talent spille om det samme mod landsmændene fra Prestige.
Prestige Esport Penguins har nemlig vundet sin kamp første runde, hvorfor de nu møder POWER Liga-holdet i anden runde.
Flere af de andre danske hold har stadig problemer med at få skudt sine kampe i gang.

birdfromsky og co. videre til runde 3 ◴ 18:35
Preasy, HyperioN og XI.
Det er bare nogle af holdene, som Dust2.dk har fået bekræftet stadig ikke er kommet i gang med sin første kamp i kvalifikationen.
Andre hold er dog kommet ud af serveren, da Mission Possible, med blandt andre birdfrosmky på holdkortet, har vundet sin første kamp.
Sejren blev fundet mod Adventurers med 13-9, hvorfor Possible-mandskabet er klar til runde 3, hvori enten PARIVISIOn eller CS2News venter.

Absurd: Flere danske kampe ikke engang begyndt ◴ 18:20
Imens nogle få hold har fået spillet sin første kamp, er det tilfældet for de færreste, da en stor del af holdene stadig ikke er begyndt.
Det er også derfor, at der har været så få opdateringer med danske resultater: Kampene er simpelthen bare ikke begyndt endnu.
Nogle profiler fra et par af de danske hold har også udvist sin utilfredshed med situationen over for Dust2.dk.
Desuden har nicoodoz tidligere i dag også stillet spørgsmål ved, at man spiller kvalifikationen på Esportal.

TENZKI-mixhold sender første danskere ud ◴ 18:10
Det første danske mandskab har forladt kvalifikationen, da Wheelchair Dealers netop har tabt til TENZKIs mixhold, Neeks.
Den tidligere GamerLegion-træner spiller kvalifikationen sammen med HS, Twinkey, nukkye og adeX. De vandt med 13-4 på Mirage i første runde.

Tricked spiller uden Nodios ◴ 17:43
Tricked spiller uden Nodios i dagens kvalifikation og i stedet med rutinerede notaN.
Det vides ikke, hvorfor Nodios sidder over i dagens kvalifikation. Holdet spiller i øjeblikket mod TEAM NEXT LEVEL i runde 2.

Første danske sejr ◴ 17:33
Den første danske sejr er blevet fundet efter halvanden times spil, da Morten og Peter har besejret ukrainske M9s1ki med 13-8 på Mirage.
Morten og Peter-mandskabet består af flere kendte danskere, heriblandt Mahhe og buNNy, men ikke den "ægte" JUGi, derimod en efteraber.
Med sejren venter No One But Us i næste runde.

Danskere møder potentielt Astralis Talent ◴ 17:05
Langt størstedelen af de danske mandskaber gik direkte fra første runde og videre til anden.
Det har blandt andre Astralis Talent gjort, men den luksus havde Prestige Esport ikke, der i øjeblikket støder sammen med inet esport i runde 1.
Såfremt danskerne skulle formå at vinde sin kamp, kan de se frem til at møde netop Talent-mandskabet i runde 2.

Esportal virker igen ◴ 17:00
Der skulle gå lidt mere end 20 minutter, før Esportal vågnede op fra de døde, men nu er det sket.
Dermed kan kampene, som havde problemer, også blive gentaget eller genstartet.

Stadig problemer med Esportal ◴ 16:56
Nu er der snart gået 20 minutter, og der er stadig problemer med Esportal og dermed PGL Bukarest-kvalifikationen.
Siden den sidste opdatering har admins heller ikke meldt noget nyt ud.

Admin: "Vi er klar over problemerne og arbejder på det" ◴ 16:45
Heldigvis ser det ud til, at PGLs admins arbejder på højtryk på at få løst problemerne, da en af dem har skrevet følgende på Discord:
Vi er klar over problemerne og arbejder på at få det løst. Vi kommer til at resette de lobbyer (kampe, red.), som har brug for det.

Esportal med problemer på hjemmesiden ◴ 16:40
Samtlige PGL Bukarest-kvalifikationer bliver spillet på matchmaking-platformen Esportal, som de fleste nok er bekendt med.
Det går ikke helt smurt for sig, da siden tilsyneladende ikke længere virker, da brackets og så videre bare loader.
Vi prøver at følge de danske hold så godt som muligt trods alt.

XI spiller også med stand-in ◴ 16:26
Ligesom MASONIC gør XI også brug af en stand-in i dagens kvalifikation til PGL Bukarest.
POWER Liga-mandskabet stiller nemlig op med Damkilde i stedet for Kragh.
Holdet er i gang med sin første kamp, som er mod ukrainske VNetbutya i anden runde.

ECSTATIC sidder dagens kvalifikation over ◴ 16:20
ECSTATIC havde tidligere i dag meldt sig til kvalifikationen, men har op til startskuddet ikke valgt at tjekke ind.
Det kommer ikke som den største overraskelse, da Kristou bekræfter over for os, at det skyldes en kamp i CCT mod SINNERS her kl. 18:00.

Brackets er ude ◴ 16:12
Efter lidt mere end ti minutters ventetid er brackets endelig ude.
Mest nævneværdigt skal Tricked-mandskabet have sin første kamp mod polske TNCe-sport.

MASONIC spiller uden den ene tvilling ◴ 16:05
Intet mindre end syv POWER Liga-hold spiller med i dagens kvalifikation, kun med undtagelse af Sashi og Hedensted X Sera.
Det er dog ikke alle mandskaberne, der stiller op med sin faste startfemmer, da MASONIC spiller uden den ene tvilling, Bukhavez.
Overfor Dust2.dk bekræfter Frøslev, at Botman må spille uden sin bror, da han ikke kunne nå at komme af med sin vagt på arbejdet.
I stedet spiller holdet med FrekaFiskeNN, der tidligere har spillet på diverse 1. divisionshold.

Velkommen til dagens live-dækning ◴ 15:55
Det er søndag, og hvis du ikke får nok underholdning af kampene under PGL Cluj-Napoca eller de igangværende Superliga- og Premier League-kampe, har du intet at frygte.
I dag bliver den anden åbne kvalifikation til PGL Bukarest nemlig skudt i gang, og ligesom vi gjorde ved den første kvalifikation, sørger Dust2.dk for at give dig alle de vigtigste opdateringer vedrørende de deltagende, danske hold.
Flere POWER Liga-hold spiller med i dag, samtidigt med at Nicklas Bendtners nye Tricked-mandskab skal vise sig selv frem. Dette og meget mere følger vi op på i løbet af aftenen.