
Asiens bedste er slutspilsklar
Asiens bedste hold, The MongolZ, følger FaZe videre til slutspillet i Cluj. Det står klart, efter de slog paiN i søndagens anden "2-0"-kamp.
MongolZ lagde ud med at vinde det første map, Inferno, efter overtid. Det var det map, de selv havde valgt til kampen.
Det blev en dramatisk affære på Inferno, som endte med en 16-13-sejr til Senzu og resten af MongolZ-holdet.
Inferno blev efterfulgt af paiNs map, Dust2. Her sikrede MongolZ sig en smal pauseføring på 7-5, på et - i det hele taget - tæt map.
Efter pausen var det ganske tæt hele vejen, om end MongolZ formåede at holde en smal føring. Men dog kun lige indtil 24. og sidste runde. Her fik paiN udlignet, og så skulle den igen - ligesom på Inferno - i overtid.
I overtiden gik det fortsat paiNs vej. De havde fået tur i den, og det udnyttede de til at vinde map nummer to med cifrene 16-14.
Slog til på Mirage
Med paiNs udligning i opgørets samlede stilling, til 1-1, skulle opgøret ud på et tredje, sidste og afgørende map. Mirage.
Her havde paiN fortsat tur i den, og med momentum på deres side sikrede de sig en 8-4-føring før sidebyttet.
Holdene byttede side, og herefter åd MongolZ sig langsomt tilbage. Runde for runde reducerede de paiNs føring indtil de fik udlignet til 8-8. Og så huggede de afgørende til, til sidst.
Pludselig var det MongolZ der var i front, og den føring smed de ikke denne gang. I stedet satte de for en gangs skyld tingene på plads, uden der skulle overtid til.
De gik fra 8-8 til 12-8, inden de i 21. runde kunne afgøre kampen.
Som nævnt, så slutter The MongolZ sig til FaZe i slutspillet i Cluj.
paiN får endnu en chance for, at gå videre til slutspillet, når de søndag tager del i den ene af de tre "2-1"-kampe.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Cluj-Napoca 2025:
3-0 (Slutspil):
-
FaZe
-
The MongolZ
2-1:
-
MOUZ
-
paiN
-
3DMAX
-
Eternal Fire
-
Virtus.pro
-
Falcons
1-2:
-
MIBR
-
BIG
-
Wildcard
-
Astralis
-
Complexity
-
SAW
0-3 (Ude):
-
Imperial Valkyries
-
FlyQuest